Lars Løkke Rasmussen ønsker at rokke ved selve fundamentet for kommunernes drift: Kommunalfuldmagten.

Lars Løkke Rasmussen ønsker at rokke ved selve fundamentet for kommunernes drift: Kommunalfuldmagten. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lars Løkke: Vi skal ændre kommunalfuldmagten

Minister og partiformand Lars Løkke Rasmussen vil ændre på kommunalfuldmagten. Den må ikke stå i vejen for frit valg, mener han.

Udgivet: 17/03/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der skal ændres på et grundlæggende fundament for kommunernes virke: Kommunalfuldmagten. Den må ikke stå i vejen for mere konkurrence mellem det private og det offentlige - samt borgernes frie valg.

Det mener Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne. Her torsdag på Kommunalpolitisk Topmøde gjorde han meget ud af, at rammerne for kommunerne skal være så elastiske, at borgerne kan få den bedst mulige velfærd, skriver NB-Kommune som deltog i topmødet.

"Jeg tror personligt, vi kommer til at kigge på kommunalfuldmagten. Hvis vi vil have, at man skal kunne vælge frit mellem private og offentlige plejehjem, så kan vi ikke have, at kommunalfuldmagten står i vejen for, at man ikke må yde en ekstra service (i de offentlige plejecentre, red.), og så kan de private yde den der service," siger Lars Løkke Rasmussen.

Da Lars Løkke Rasmussen i 1990'erne var viceborgmester for Venstre i Græsted­ Gilleleje Kommune var han en særdeles varm tilhænger og frontløber for udlicitering af kommunale opgaver til det private erhvervsliv.

Byråd må slippe noget styring

Ifølge Lars Løkke Rasmussen og regeringsgrundlaget skal hver enkelt bosted, plejecenter, folkeskole, daginstitution og andre institutioner have en stærk bestyrelse med både økonomiske og beslutningsmæssige kræfter. Og det vil betyde en magtforskydning fra rådhusene og ud på de enkelte institutioner.

"Vi skal tage afsæt i de borgernære velfærdsinstitutioner. Og her kræver det også, at kommunalbestyrelserne slipper styring og kommunalt bureaukrati," siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

"Og at vi får skabt nogle borgernære enheder, som i højere grad fremstår som autonome. Som var de selvejende. Så de reelt har ansvar og leverer noget, man kan måle på. Man skal have en ramme, som man kan stå ansvarlig i."

Sidst opdateret: 15/04/2023 - 15:18

Temaer: Frisættelse

Emner: Kommunalpolitisk topmøde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]