Byrådene i de danske kommuner skal forberede sig på finde effektiviseringer på serviceområdet på mellem 4,4 og 6,6 procent frem til og med 2030.

Det viser en analyse, NB-Økonomi har udarbejdet ved at sammenholde de økonomiske planer i regeringsgrundlaget med den faktiske opdrift i kommunernes udgifter på en række centrale opgaver. Det er vigtigt at understrege, at effektiviseringskravet i analysen er uden den planlagte besparelse på jobcentrene, da det p.t. er uklart, hvor stor en del af de tre milliarder, som vil ramme serviceområdet.

På trods af de dramatiske krav om effektiviseringer er der ikke et eneste sted i regeringsgrundlaget, hvor regeringen forbereder borgerne på nedskæringer i den kommunale service.

"Det kan ikke lade sig gøre at finde helt op til 6,6 procent, uden at man fjerner opgaver fra kommunerne. I forvejen effektiviserer og forringer vi service for en til to procent om året for at kunne finansiere opdriften på andre områder. Folketinget må afgøre, hvor der skal fjernes service og ydelser til borgerne. Det kunne eksempelvis være, at de ældre skal til at betale en del af hjemmehjælpen selv, ligesom man gør i Sverige," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

Analysen er baseret på regeringsgrundlaget

Regeringsgrundlaget sætter rammerne om den kommunale økonomi på en række centrale punkter:

Der er ikke i regeringsgrundlagets tal- eller tekstdel noget, som indikerer at regeringen vil give kommunerne yderligere penge til de eksisterende opgaver. Dermed må det være en logisk konsekvens, at kommunerne selv skal bære opdriften i udgifterne på en række områder, som det specialiserede socialområde, det nære sundhedsvæsen og en række mindre poster som GDPR og specialundervisning i folkeskolen. Samlet løber det op i mellem 8,8 og 14,4 milliarder kroner. (se de sorte linjer i grafikken nedenfor).

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm, så har han endnu ikke drøftet med regeringen, hvordan den forestiller sig at regeringsgrundlaget skal føres ud i livet.

"Umiddelbart er det en tro kopi af kommuneaftalen, at regeringen anerkender problemer med opdriften på en række områder, men alligevel vil den kun give penge til demografi. Men nu vil regeringen oveni tage pengene fra den manglende PL-regulering og gennemføre besparelser på administration og jobcentre, og dermed lever regeringen reelt op til sit løfte om, at der følger penge med det stigende antal børn og ældre" siger han. (Jobcentrene er ikke medregnet i NB-Økonomis analyse red.)

Når KL på et tidspunkt skal diskutere økonomi med regeringen, så vil Martin Damm pege på, at kommunerne ikke kan blive ved med at spare.

"Man kan ikke blive ved med at høste den samme mark, især ikke når der kun står de samme stubbe tilbage som sidste år," siger han.

Offentlige sektor sikrede effektivisering på 7,1 pct. fra 2010 til 2020

Hvis man ser på den samlede offentlige sektor, så lykkedes det ifølge en analyse fra Small Great Nation at få et out-put, som i gennemsnit årligt var 0,4 procent større end in-puttet. Populært sagt fik man altså 0,4 procent mere for pengene hvert år.

Men metoden er ifølge analysen ganske usikker, fordi det er svært at måle offentlig service.

"Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis man opgør produktivitetsvæksten implicit som forskellen mellem input- og output-metoden, tager man ikke højde for, at forskellen både kan skyldes egentlige produktivitetsændringer, men også forringelse af kvaliteten eller dårligere arbejdsvilkår. Det kan fx være højere klassekvotienter, der på papiret ligner en produktivitetsfremgang, men som i praksis kan føre til dårligere undervisning. Man tager generelt slet ikke højde for, at kvaliteten kan ændres," hedder det i rapporten.

Både Martin Damm og Benedikte Kiær er imod at tage som udtryk for, at kommunerne kan håndtere en opdrift i udgifterne med faldende finansiering, uden at det vil medføre lavere service overfor borgerne.

"Vi har ikke bestilt andet end at effektivisere, skære og reducere velfærdsniveauet og samtidig har vi regering på regering, der siger, at man kan få bedre service, hvis bare kommunerne tager sig sammen." siger Benedikte Kiær.

Hun opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at komme i praktik i en kommune for at opleve, hvor svært det er at finde besparelser, uden at det går ud over servicen.