Et løft af løn- og arbejdsvilkår er kun en del af den løsning der skal sikre, at man løser rekrutteringsudfordringerne i store dele af den offentlige sektor frem mod 2030.

Sådan lyder det fra flere socialdemokratiske ministre, der i dag lancerede udspillet til et løft af løn- og arbejdsvilkårerne for en række offentligt ansatte, hvor partiet vil afsætte tre milliarder kroner frem mod 2030.

I udspillet lægges der op til at målrette lønløftet til udvalgte personalegrupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst. Det er især SOSU-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker og pædagoger, der fremhæves i udspillet som nogle af de grupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst.

Men regeringspartiet vil ikke sætte navn på, hvilke grupper, der i sidste ende får lønløftet, men vil lade det være op til en trepartsforhandling, der skal igangsættes i 2024, hvis regeringen får magten efter folketingsvalget.

Lønløftet skal løbende indfases frem mod 2030 og det vil sige, at man i perioden fra 2025 til 2030 kan løfte lønnen med omtrent 1,1 mia. kroner årligt for de grupper, der får del i lønløftet. Når det er fuldt indfaset vil det svare til, at eksempelvis 235.000 offentligt ansatte kan få et lønløft på 2.000 kroner om måneden om otte år.

Når det samlede lønløft dermed bliver cirka 5,6 mia. kr., så er de hidtil udmeldte tre mia. er statens nettoudgifter efter de afledte skatteindtægter.

Afbureaukratisering skal følge med

Men selv hvis det kun er de 235.000 ansatte, der skal deles om de 5,6 milliarder kroner, så er det svært at forestille sig, at udsigten til et månedligt lønløft på 2.000 kroner om otte år vil løse rekrutteringsudfordringerne.

Det anerkender Mette Frederiksen også og understreger, at lønløftet skal ses i sammenhæng med de øvrige udspil, Socialdemokratiet har lanceret.

"Løn- og arbejdsvilkår anerkender vi er en del af en helhedsløsning. Men ikke mindst når vi taler om social- og sundhedsområdet, hvor vi jo også er i dag, så er det kun en del af løsningen. For der bliver i dag brugt al for meget tid hos vores medarbejdere på dokumentation og den tid går væk fra de ældre," siger hun og uddyber:

"Hvis vi vil løse alle de problemer der er, med den forskydning der sker i vores befolkning, så skal vi lave et meget, meget renere snit, ikke mindst her på plejehjemmene og i hjemmeplejen og sige, at medarbejderne skal bruge tid sammen med de ældre, ikke alt mulig andet. Det betyder meget mindre styring, det betyder meget mindre dokumentation og dermed en meget mere tillidsbaseret tilgang".

Ifølge statsministeren kan penge alene ikke løse problemerne uanset hvor stort et lønløft man giver, og derfor er afbureaukratisering helt essentiel for at få regnestykket til at gå op.

"Gør vi ikke det (afbureaukratiserer, red) - det tror jeg simpelthen man bliver nødt til at sige åbent og ærligt - så kan man afsætte nok så mange penge, men der er simpelthen ikke mennesker nok i landet til at påtage sig det arbejde der er. Så det skal ske i et sammenspil mellem en voldsom afbureaukratisering og så et løft af løn- og arbejdsvilkår," siger Mette Frederiksen.

Hun bakkes op af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der siger, at man blandt andet skal løfte uddannelserne - både for de unge og for dem, der allerede er i arbejdsstyrken i form af efteruddannelser.

"Vi bilder ikke nogen ind, at det her vil være en fuld, hel og dækkende løsning for noget som helst. Det vil være et bidrag sammen med de øvrige elementer. Og nogle af de andre elementer udover det statsministeren nævner vil jo også handle om, at vi ganske enkelt skal have uddannet flere," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Finansminister åbner døren på klem for geografiske lønforskelle

I udspillet lægger Socialdemokratiet vægt på, at lønløftet så vidt muligt skal målrettes de medarbejdergrupper, hvor der er de største rekrutteringsudfordringer. Derfor spurgte NB-Økonomi, om man kunne forestille sig en model, hvor man også ser på de geografiske rekrutteringsudfordringer, så man eksempelvis kan tilbyde højere løn til SOSU'er i kommuner med store rekrutteringsudfordringer i ældreplejen.

"Jeg tror det er vigtigt at sige, at der er 98 kommuner, og de har forskellige udfordringer, men det de har til fælles er, at de - ikke mindst i forhold til ældreområdet - har enormt svært ved at skaffe folk. Så den trepartsløsning vi ser for os vil være en som alle kommuner kan have glæde af. Hvordan den så helt præcist skal skrues sammen, det må vi jo så kigge på," svarede finansminister Nicolai Wammen på spørgsmålet.

Dermed afviser han ikke, at en geografisk lønforskel kan komme på tale. Samtidig understreger han ligesom de øvrige ministre, at løftet af løn- og arbejdsvilkår skal ses i sammenhæng med andre tiltag.

"Det her er et vigtigt værktøj til at hjælpe kommunerne med at skaffe og fastholde medarbejdere og det samme i forhold til regionerne i vores sundhedsvæsen, men det skal jo ses i sammenhæng med de øvrige ting vi også gør," siger han.

Her taler finansministeren blandt andet om økonomiaftalerne, hvor han fremhævede, at den nuværende regering har løftet kommunerne og regionernes økonomi, men også samarbejder om blandt andet velfærdsteknologi, som ifølge finansministeren afbøder kommunernes rekrutteringsudfordring.