Folketingets partier kan godt begynde at indstille sig på, at regeringen ligesom til de igangværende psykiatriforhandlinger ikke har finansiering med til forhandlingsbordet når kommende aftaler og reformer skal på plads.

De skyldes, at råderummet frem mod 2030 stort set er brugt op, og derfor kan regeringen ikke lave større aftaler med finansiering fra råderummet.

Det har allerede affødt kritik fra både eksperter og Folketingets partier, at der ikke er en plan for, hvordan tiårsplanen i psykiatrien skal finansieres. Ifølge en overslagsberegning fra VIVE vil det koste omtrent 4,5 milliarder kroner at løfte psykiatrien.

Ifølge regeringen, så skal pengene til tiårsplanen i psykiatrien findes "i de kommende års finanslovsforhandlinger". Men selv hvis 90 mandater hvert år kan blive enige om at fordele flere penge til psykiatrien, så kommer man ikke i nærheden af de 4,5 milliarder kroner over ti år uden at finde separat finansiering.

Regeringen vil snart præsentere en finanslov for 2023 samt den længe ventede 2030-plan, der viser regeringens forventede finanspolitiske målsætninger frem mod 2030. Men medmindre planene indeholder omfattende reformer eller skattestigninger, så vil råderummet efter alt at dømme være særdeles klemt.

Ifølge beregninger fra Kraka tidligere på året, så vil der i alt være 3,5 milliarder kroner i ledigt råderum i 2030, hvis regeringen holder fast i at dække udgifterne til demografien.

Det meget begrænsede råderum skyldes dels, at udgifter til demografien vokser i de kommende år i takt med at der bliver flere ældre, dels at regeringen har forpligtet sig på strukturel balance i 2030.

Det mål er i mellemtiden blevet erstattet med et mål om et underskud på 0,5 procent af BNP, men den ekstra halve procent er allerede afsat til øgede militærudgifter som konsekvens af det nationale kompromis om forsvarsudgifterne, der i 2033 skal udgøre to procent af Danmarks BNP. Dermed ændrer den opdaterede underskudsgrænse ikke på det ledige råderum frem mod 2030.

3,5 milliarder kroner giver 430 millioner om året

De 3,5 milliarder kroner skal både dække potentielle løft i de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner udover demografien, prioriteringer i de årlige finanslove samt de politiske aftaler, man vil gennemføre frem mod 2030.

Et ledigt råderum på 3,5 milliarder kroner i 2030 svarer til et årligt løft af de offentlige udgifter på 430 millioner kroner, som altså skal dække alle de ovenstående områder plus eksempelvis psykiatrien og handicapområdet.

Selv i et meget optimistisk scenarie, hvor psykiatrien får en fjerdedel af alle frie midler frem til 2030, så vil det svare til et årligt løft på godt 100 millioner kroner, eller 875 millioner kroner i alt i 2030.

Med andre ord, så kan psykiatrien i et meget optimistisk scenarie få 20 procent af den finansiering, som VIVE mener er nødvendigt for at løfte området, medmindre der gennemføres skattestigninger, reformer eller man finder selvstændig finansiering til psykiatrien andre steder.

Hvad kan man få for 875 millioner i psykiatrien?

Hvis det meget optimistiske scenarie går i opfyldelse, og man kan frigøre 875 millioner til psykiatrien frem mod 2030, så er det stadig småt, hvad man kan opnå for de penge.

I regeringens oplæg vil man eksempelvis sørge for, at patienter ikke udskrives før tid, at både børn og voksne får rettidig hjælp, og at der skal være større brugertilfredshed med botilbud.

De punkter vedrører alle helt eller delvist botilbuddene, og her brugte kommunerne mere end 20 milliarder kroner i 2021. Hvis man lægger 875 millioner ekstra i botilbuddene, så vil man altså kunne forbedre botilbuddenes økonomi med fire procent.

Alternativt kunne man bruge alle pengene på psykiatere. Her vil man kunne få omtrent 750 flere psykiatere for 875 millioner kroner om året. Det ville svare til 7,5 flere psykiatere i hver kommune.

Man kunne også næsten få opfyldt et af de punkter, som VIVE nævner i deres analyse af, hvordan man kan løfte psykiatrien. De mener, at man vil skulle oprette 400 nye psykiatriske sengepladser, mens 500 eksisterende sengepladser skal opnormeres. Det ville ifølge VIVE koste 1,1 milliard kroner, og pengene rækker derfor ikke helt til den ønskede forbedring af sengepladserne.

FAKTA - Her er regeringens ufinansierede oplæg til psykiatriforhandlingerne:

Kilde: Regeringens oplæg til psykiatriforhandlingerne, Politiken.