Det stigende pres, som sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale har oplevet de seneste år, bliver ikke sat ned efter indgåelse af økonomiaftale fredag morgen mellem Danske Regioner og regeringen. Det fortæller formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) til doorstep i Finansministeriet i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.

"Vi bliver nødt til at være ærlige at sige, at denne her aftale løser på ingen måde presset på sundhedsvæsenet. Tværtimod, fordi vi skal foretage nogle relativt hårde prioriteringer i vores sundhedsvæsen på baggrund af det her," siger Anders Kühnau.

Det kan blive relevant for kommunerne, som i forvejen oplever en opgaveglidning fra regionerne mod kommunerne, så det kan lette presset på regionerne. Men kommunerne fik også en stram økonomiaftale onsdag aften, hvor der ikke kom penge til den opgaveglidning.

Derudover forventer regeringen og Danske Regioner med den nye økonomiaftale, at hospitalerne kan nøjes med færre indlæggelser, hvis der fokuseres på forebyggelse i stedet.

"Det er helt afgørende, at når vi har en så stram økonomi - og det var det også i forvejen - at vi skal blive bedre til at forebygge nogle af de indlæggelser, der er på vores hospitaler. Det skulle gerne gøre, at ældre mennesker aldrig bliver indlagt for ting, som vi i dag indlægger for," siger Anders Kühnau.

Det vil i praksis betyde, at kommunerne får flere opgaver med forebyggelse og dermed flere opgaveglidninger.

Ingen ekstra penge til nye behandlingsmetoder og medicin

Danske Regioner gik til forhandlingerne med krav om at tilbyde de bedste behandlinger med både nye former for behandling og ny medicin. Det er især denne post, der driver økonomien for sundhedsvæsenet op. Ifølge en tidligere analyse fra NB-Økonomi kan dette beløb komme op i 1,2 mia. kr. for 2023.

Derfor var Anders Kühnau netop gået til forhandlingsbordet med krav om flere penge til området.

"Vi er i regionerne opsat på at tilbyde de bedste behandlinger til patienterne. Og heldigvis opfindes der ofte ny behandling og medicin. Men ny og god behandling er også ofte dyrere, så hvis vi fortsat skal kunne følge med udviklingen og tilbyde de nye behandlingsmuligheder, så er der behov for flere penge til området," sagde Anders Kühnau i en pressemeddelelse til Danske Regioner forud for forhandlingerne.

Men det ønskede regeringen ikke, hvorfor der ikke kom penge til netop det. Hvad angår medicinpriserne er Anders Kühnau mindre bekymret for lige næste år, da det ikke nødvendigvis blev et presserende problem i 2023. Den er straks værre med de nye former for behandlinger.

"Vurderingen er, at udviklingen i medicinudgifterne ikke er helt så galt, som den har været tidligere, hvad angår sygehusmedicin. Men der er en række nye behandlinger, som vi kan give borgerne. De behandlinger, dem er der ikke penge til. Det vil sige, at der er noget, vi skal prioritere indenfor vores sundhedsvæsen," siger Kühnau.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra hverken finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), da de ikke ville prioritere tid til at svare på spørgsmål fra andre end DR og TV2. Det betød, at ingen andre medier - herunder nichemedierne - kunne forholde regeringen til kritikken fra Danske Regioner.

Danske Regioner skal i lighed med kommunerne bruge mindre på anlægsrammen, så den kommer ned på 2,1 mia. kr. Til gengæld fik de én mia. kr. til at dække demografien som kommunerne. Derudover fik de midler til blandt andet cybersikkerhed, IT og medicoudstyr. Regionerne skal dog levere besparelser på indkøb og lave bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen.