Kommunernes Landsforening (KL) kan til nød gå med til, at kommunerne får en stram økonomisk ramme fra staten i 2023. Men så må forudsætningen også være, at regeringen tydeligt tager de politiske øretæver for besparelser og nedskæringer.

Det er den strategi, som KL følger under de igangværende forhandlinger med regeringen om økonomiaftalen for 2023. Strategien bliver mødt med udbredt skepsis i KL's bagland i form af byrådene. Hvert andet byrådsmedlem er ikke parat til at acceptere stram økonomi mod klar ærlighed fra regeringens side om kommunernes økonomi. Det viser en rundspørge foretaget af NB-Kommune.

441 byrådsmedlemmer fra hele landet har forholdt sig til udsagnet: "Det er i orden, at kommunerne fra staten får en stram økonomisk ramme i 2023, såfremt regeringen tager ansvaret for det."

Det erklærer hvert andet byrådsmedlem (48 procent) sig 'uenig' eller 'delvist uenig' i. Mens 38 procent er 'enig' eller 'delvist enig'.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Udsagnet fra hvert andet byrådsmedlem står i kontrast til, at KL's formand Martin Damm har signaleret, at KL er åben over for en ret stram økonomiaftale, men under den klare forudsætning, at regeringen tager ansvaret for smalhals på sig.

"Regeringen skylder at lave en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad de kan forvente, at kommunerne kan levere. Det er ikke rimeligt overfor borgerne, at der er et kæmpe gab mellem det, de bliver stillet i udsigt, og det, vi som kommuner reelt har mulighed for at levere," har Martin Damm sagt til NB-Medier.

En nærmere analyse af svarene afgivet til NB-Kommune viser, at afvisningen af KL's strategi går på tværs af blå blok og rød blok. Eksempelvis er der stort set lige så stor en andel af konservative byrådsmedlemmer som andel af medlemmer af SF, der afviser KL-strategien.