KL angriber inden årets økonomiforhandlinger troværdigheden i regeringens løfter til danskerne om, at man dækker udgiften til flere børn og ældre og dermed holder hånden under de store velfærdsområder ved at give kommunerne et beløb i økonomiaftalen svarende til det demografiske træk.

"Hele det billede er ikke korrekt med, at regeringen dækker demografien. Hvis sandheden - som regnskaberne viser - er, at en stor del af pengene fra demografien går til det specialiserede socialområde, så har man jo ikke penge til at dække demografien," siger Martin Damm i et interview med NB-Økonomi forud for økonomiforhandlingerne.

Martin Damm henviser til kommunernes regnskaber for 2021, som viser, at kommunerne brugte 1,6 milliarder kroner ekstra i forhold til året før. Netop væksten i 2021 var påvirket af corona, men set over en længere periode er udgiften vokset med 800-900 millioner kroner om året.

"De 1,6 milliarder kroner i vækst fra 2020 til 2021 var mere, end vi fik til at dække demografien. Når en kommune skal overholde budgettet og samtidig dække sådan en udgift, så er den jo nødt til at tage pengene et andet sted," siger KL-formanden.

Regeringen kan også give kommunerne markant flere penge

Martin Damm erkender, at regeringen stort set har brugt råderummet frem til 2030, når først der er betalt for det demografiske træk.

"Men fordi man har brugt råderummet, så betyder det jo ikke, at de andre udfordringer bare forsvinder - man kan ikke bare vedtage, at de er gået væk," siger Damm.

Han peger på, at regeringens og Folketingets mange velfærdsløfter har betydet, at næsten otte ud af ti borgere forventer, at de i 2023 får samme eller endnu mere offentlig service. Det er ikke realistisk, hvis kommunerne kun får et beløb svarende til det demografiske træk.

Regeringen skal derfor ifølge Damm træffe et klart valg: Enten skal den stoppe med at tale borgernes forventning til velfærden op, eller også skal den give kommunerne markant flere penge.

"Hvis man gerne vil tale forventningerne op, så skal man kunne bekende med noget økonomi," siger Martin Damm. "Det kan også være, at regeringen må sige: Vi har de penge, vi har, og vi er godt klar over, at udgifterne stiger til det specialiserede socialområde, og derfor kan I ikke få til demografien."

Vi skal være mere håndfaste overfor regeringen

KL troede, at man sidste år havde sikret sig en tekst i kommuneaftalen, som sikrede, at regeringen ville vedgå, at der også var behov for prioriteringer på både de store store velfærdsområder og på det specialiserede socialområde.

"Teksten i økonomiaftalen var en anerkendelse af, at det var nødvendigt at prioritere, fordi regeringen ikke havde pengene. Men den erkendelse holdt ikke så længe," siger Martin Damm på et spørgsmål om det forhold, at socialminister Astrid Krag (S) udlagde kommuneaftalen som uændret velfærd på trods af det stigende antal børn og ældre samt forbedringer på det specialiserede socialområde.

"Formuleringen fra sidste år holdt ikke, så vi bliver nødt til at blive mere håndfaste på, hvad vi gør i år," siger KL-formanden og varsler dermed svære forhandlinger.

På et spørgsmål om KL tillid til regeringen efter forløbet sidste år, siger Martin Damm:

"Jeg vil ikke sidde og give dem point. Det, der er vigtigt, er, de forstår, at det er alvor nu. At pengene og regeringens udtalelser i pressen skal passe sammen."

KL har spurgt alle medlemmerne om, hvad der er vigtigst ved årets økonomiforhandlinger, og her er budskabet ifølge Martin Damm klart.

"En af de højeste prioriteter er, at der skal være sammenhæng mellem de muligheder, kommunerne bliver stillet til rådighed, og det der bliver kommunikeret af regeringen."

Sundhedsreform bliver et vanskeligt tema

Sideløbende med økonomiforhandlingerne sidder sundhedsministeren og forhandler sundhedsreform med de politiske partier. Sundhedsministeren har tidligere udtalt, at sundhedsreformen ikke bør påvirke kommunernes økonomi, fordi de burde kunne løse styrkelsen af den nære sundhed gennem de eksisterende budgetter.

Den udlægning afviser KL meget klart, men samtidig erkender Martin Damm, at det bliver svært, fordi KL ikke ved, hvor langt partierne er i forhandlingerne om selve indholdet af reformen.

"Vi bliver nødt til at være stejle. vi har i mange år uden kompensation af nævneværdig art begyndt at løse flere og flere sundhedsopgaver," siger Martin Damm.

Anlægsrammen: Vi har allerede begrænset aktiviteten

Finansminister Nicolai Wammen (S) har allerede varslet, at han vil skære i kommunernes anlægsrammer dels for at skabe plads i byggekapaciteten til fremrykningen af den grønne omstilling, dels for at finansiere inflationshjælpen til blandt andet pensionisterne.

Martin Damm siger "at han med et glimt i øjet" har sagt, at kommunerne bare skal have anlægsrammen fra 2022 på 19,9 milliarder kroner opskrevet til 2023-priser.

Netop prisstigningerne betyder ifølge KL-formanden, at kommunernes anlægsaktivitet allerede er gået markant ned, hvis man måler den i byggeopgaver og ikke i kroner.

"Vores aktivitetsniveau er allerede nedsat - vi er vel nede med 10-20 procent på grund af de stigende priser," påpeger Martin Damm.