Kommunalt ansatte er gået glip af 1,7 mia. kr. årligt. Det kunne de have fået, hvis man i de offentlige overenskomster var gået over til en ny metode for lønindeks, som Danmarks Statistik introducerede i 2018.

Det fremgår af en ny analyse fra Kraka.

I alt svarer det til, at den offentlige sektor er gået glip af 5 mia. kr. årligt, fordi man bruger en ældre metode til at opgøre lønnen på. Kraka mener, at det kan være én af årsagerne til utilfredsheden under sygeplejerskestrejken i 2021.

Kommunernes Landsforening (KL) mener ikke, at man kan bruge den nye model endnu, da der stadigvæk rettes i den. Desuden synes de, at man bør se frem, i stedet for at se på, hvordan det kunne have været.

”Det er et stykke talgymnastik, der er lavet hos KRAKA. Det er irrelevant at kigge fem år tilbage og sige, at hvis bare vi havde regnet på en anden måde, end det vi aftalte, så havde det også givet et andet resultat, siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup og formand for Løn- og personaleudvalget i KL. "Det nye indeks er meget nyt, og der foretages løbende korrektioner af det. Vi har stadig ikke overblik over, hvordan det virker, og hvad det måske i fremtiden kan bruges til."

I dag følger den offentlige løndannelse den private. Det betyder, at hvis der har været en lønstigning i det private, som ikke har været i det offentlige, så "kompenseres de offentlige ansatte med 80 procent af forskellen," fremgår det af Krakas analyse. Det kaldes reguleringsordningen.

Men den ordning knytter sig til en metode, som hedder det "implicitte lønindeks", som ser på gennemsnitslønnen inden for en bred gruppe. Er der mange lavt- eller højlønnede i den gruppe, vil det derfor trække gennemsnittet meget op eller langt ned.

Derfor kan det også være svært i praksis at sammenligne lønninger i det offentlige med sammenlignelige grupper i det private.

Det nye lønindeks kaldes for "Det standardiserede lønindeks". Den tager ifølge analysen i højere grad højde for sammensætningen af medarbejdere. Den ser derfor i stedet på "udviklingen for enkelte medarbejdertyper, og først derefter samler dette til et samlet lønindeks".

Kraka har sammenlignet de to modeller fra 2015 til 2021. Her har de således fundet ud af, at offentlige ansatte er gået glip af fem mia. kr. årligt. Det vil dog ikke koste statskassen 5 mia. kr. årligt, da dele af pengene jo vil komme retur i form af skatte- og momsindtægter. Det vil derimod koste 2,7. mia. kr. ifølge Krakas beregninger.

De omtalte sygeplejersker kunne have fået omkring 11.000 kr. mere i lønningsposten årligt med den nye model. Det ville dog være noget, der skulle aftales med arbejdsmarkedernes parter. Her er det ikke sikkert, at arbejdsgiversiden ville gå med til det.

"Resultaterne bør fortolkes forsigtigt, særligt fordi der er tale om en kort dataserie. Der er knap seks års data tilgængeligt, og det er ikke muligt at sige om den påviste udvikling ville blive forstærket eller forsvinder ved at se længere tilbage," skriver Kraka som et forbehold for analysen.

Både høj- og lavkonjunktur kan nemlig have en effekt på det nye indeks, som muligvis giver en stor ekstra gevinst under en højkonjunktur, men som kan gøre tilsvarende ondt i pengepungen under en lavkonjunktur.