
Der ses på beskæftigelse, kriminalitet og uddannelse, når regeringens parallelsamfundsliste udformes. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Sådan havner boligområder på regeringens liste
Der ses på beskæftigelse, kriminalitet og uddannelse, når regeringens parallelsamfundsliste udformes.
Udgivet: 01/12/2021
Listen over boligområder, regeringen definerer som parallelsamfund, skrumpede i 2021 til 12 boligområder fra 15 i 2020.
Læs her, hvornår et boligområde kommer på listen:
* Regeringen betegner et boligområde som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af dem er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:
* Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det er opgjort som gennemsnittet over de sidste to år.
* Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.
* Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.
* Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.
Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde. Det blev tidligere defineret som "hårdt ghettoområde".
I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet.
/ritzau/
Sidst opdateret: 01/12/2021 - 13:16









































