Dansk Handicap Forbund vil ikke kæmpe for minimumsstandarder på handicapområdet. Det skyldes at forbundet frygter, at det vil medføre dårligere service for de borgere med et handicap, som i dag får en bedre hjælp end en kommende minimumsstandard .

"Minimumsstandarder er bestemt ikke vores kop the. For standarderne kommer jo oftest til at ligge på et minimum. Så kan man bruge det, når der kommer nogen, som spørger om hjælp til noget andet?" spørger Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Meldingen er bemærkelses fordi en række interesseorganisationer lige nu kæmper for at sikre deres medlemmer mod kommunale besparelser netop via minimumsnormeringer. For det specialiserede socialområde kan på længere sigt betyde, at det specialiserede socialområde bliver sorteper i det store budgetspil.

For hvis man fastlåser børne, skole og ældreområdet, så er der ikke så mange andre områder, hvor man kan tage pengene fra end på handicapområdet. Ikke mindst hvis regeringen fortsat nægter at løfte servicerammen med penge målrettet det specialiserede handicapområde.

Dansk Folkeparti er som udgangspunkt enig med Susanne Olsen, selvom de er med til at ønske nye minimumsstandarder på for eksempel ældreområdet.

"Det er lidt sværere at indføre minimumsstandarder på handicapområdet, da det er meget mere individuelt," fortæller René Christensen, som er finansordfører for DF med henvisning til, at børn, unge og ældre generelt er en mere homogen gruppe. Men der er stor forskel på, hvor meget hjælp man skal have, alt efter hvilken type af handicap, man har.

Han er ikke meget for at foreslå en endelig løsning på problematikken, men han har dog nogle forslag:

"Man kan låse pengene i søjler," siger han.

Det vil i praksis betyde, at hvis SF kommer med forslag til klasseloft, så skal man finde pengene indenfor folkeskoleområdet, med mindre der tilføres nye og flere penge. Således at pengene ikke tages fra handicapområdet.

Men han indrømmer, at det ikke er en optimal løsning.

"Det er nødværge over for udviklingen," siger han.

På længere sigt

René Christensen kunne i stedet godt tænke sig en diskussion af, at man stoppede med at måle på ren økonomi, men i stedet målte på output.

"Det er lidt en Enhedslistentilgang, at bare der er penge nok, så er det godt nok," siger han og henviser til de eksempler fra medierne, hvor man har set, at medarbejdere behandler de ældre dårligt. Her mener han ikke, at det havde hjulpet med flere penge.

Derudover taler han om flere rettigheder til handicappede, hvor man skal lave en individuel vurdering. Han vil dog ikke kalde dem "minimumsrettigheder". Han anerkender, at det også vil koste noget, men det er én af de veje, man kunne gå ned ad, hvis man spørger finansordføreren.

Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund ser på en lignende tilgang, uden dog at kalde det en rettighed:

"Det vi jo arbejder for, er, at man simpelthen er nødt til at se på hvert enkelt individ. Hvad er det, den person har brug for. Sammen med personen selvfølgelig," afslutter hun.