Ældre Sagen kræver minimumsstandarder ind i finansloven for 2022 og går på den måde i fagforbundet BUPL's succesfulde fodspor med krav om minimumsnormeringer.

I et finanslovsforslag foreslår Ældre Sagen tiltag for tre milliarder kroner. En tredjedel skal gå til dét, organisationen kalder en "hygiejnemilliard", som blandt andet er rengøring.

"Konkrete forslag kunne være at indføre mere hovedrengøring, og ret til rengøring en gang om ugen," står der i udspillet.

Men ikke alle kommuner er lige begejstret for flere minimumskrav. Helsingør kommune har udfordringer med i det hele taget at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft til ældreplejen:

"Hvem er det, der skal komme ud og foretage den rengøring? At begynde at skrue op for rengøringen uden at forholde sig til de udfordringer, der er med at rekruttere personale. Den går ikke. Man bliver nødt til erkende, at tingene går hånd i hånd," siger Benedikte Kiær (K), som er borgmester i Helsingør Kommune, og fortsætter:

"Det hjælper ikke noget at komme med masser af millioner og masser af løfter, hvis vi ikke har nogen, der kan løfte opgaven."

Tendensen med at kræve minimumsnormeringer eller -standarder breder sig nu til flere velfærdsområder. Men det vil betyde mindre kommunal selvstyre og dermed mindre tillid til kommunerne. Kommunerne kæmper i øjeblikket med at få penge til blot at dække den demografiske udvikling med flere plejekrævende ældre, men hvis de i stedet får flere penge, der er øremærket rengøring, kan de stå i en situation, hvor de er tvunget til at nedjustere omsorgstimer per ældre.

Minimumskrav kan true det kommunale selvstyre

Manglende arbejdskraft er ikke en udfordring i Aabenraa Kommune, men her mener borgmesteren Thomas Andresen (V), at det er en uskik og glidebane, hvis regeringen vælter flere minimumskrav ned over kommunerne.

"Jeg har simpelthen af principielle og ideologiske årsager som borgmester, men også som et oplyst medlem af KL, et ønske om, at vi i kommunerne bibeholder den forskellighed, der kendetegner os," siger Thomas Andresen, og fortsætter:

"Det er borgerne i Aabenraa Kommune, der fortsat skal beslutte ved et kommunalvalg og med de folkevalgte, hvad det er for et serviceniveau, man ønsker på de forskellige områder."

De ældre i Aabenraa Kommune får i øjeblikket rengøring hver 14. dag i 42 minutter. Hvis man skulle hæve den til hver uge, så koster det ifølge Thomas Andresen 10 mio. kr. yderligere.

"Så hvis det er prioriteringen i hygiejnemilliarden, så ville det kræve 10 millioner for Aabenraa Kommune," fortæller Torben Andresen.

Demografisk udvikling presser kommunerne

Antallet af hjemmehjælpstimer per ældre er faldet over de seneste ti år, viser en ny analyse foretaget af Ældre Sagen. Her når organisationen frem til, at hvis man i 2021 skulle have samme antal timer per ældre som 2010, så ville det kræve, at man brugte 8,9 mia. kr. ekstra på området. Men selv hvis man fastholder 2021 niveau og fremskriver i forhold til den demografiske udvikling, så mangler man i 2022 1,4 mia. kr. på området.

De penge kommer oven i de tre milliarder, som Ældre Sagen nu ønsker at tilføje sektoren med fra 2022. Men de penge er ikke afsat i hverken Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2022 - eller udkastet til finansloven for 2022.

Hvis man skulle fastholde niveauet fra 2021 til 2022, så ville det kræve 25,7 mio. kr. ekstra for Helsingør og 20 mio. kr. for Aabenraa. Begge kommuner har lavet første udkast til budgettet, og i Helsingør har de ifølge Benedikte Kiær afsat 19 mio. kr. Men de penge er fordelt med syv mio. kr. til demografi og 12 mio. kr. til ældreplejen.

I Aabenraa har man haft en stigende udgift på 18,5 mio. kr., hvis man modregner det faldende børnetal. Så her har man ikke luft til at få flere udgifter, medmindre det bliver finansieret krone til krone.

"Vi har ikke overskud på servicerammen," slår Thomas Andresen fast.