Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvordan folketallet har udviklet sig over det seneste år. Derfor er der også stor forskel på, hvor meget borgmestrene kan lægge vægt på det øgede folketal, når de skal overbevise de andre borgmestre om, hvorfor netop deres kommune skal have et øget anlægsbudget i 2022.

En stigning i folketallet betyder ofte, at der er behov for nye børnehaver, skoler, plejecentre eller andet kommunalt byggeri. Dermed kan flere kommuner med rette argumentere for, at stigningen i folketallet betyder, at de nu skal udvide anlægsbudgettet.

Det gælder i særdeleshed i Høje-Taastrup Kommune, hvor man har haft den markant højeste stigning i folketallet på hele 3,1 procent over det seneste år. Det kommer endda oveni en periode, hvor man fra 2017 til 2020 næsten ikke havde nogen vækst i folketallet.

Også Stevns, Silkeborg, Lyngby-Taarbæk, Horsens, Hillerød og Egedal kommuner kan med en stigning i folketallet på over 1,5 procent blive nødt til at bygge nyt, simpelthen for at få plads til de mange flere borgere i kommunen.

Københavns Kommune, som i budgettet for 2022 lægger op til at bruge 24 procent af kommunernes samlede anlægsramme, har en stigning i folketallet på blot 0,9 procent. Det er et fald fra 2017-2020, hvor kommunen havde en årlig stigning i folketallet på 1,5 procent.

I perioden 2017-2020 stod Københavns Kommune for 43 procent af den samlede stigning i folketallet på landsplan, og derfor kunne man med rette sige, at man havde et væsentligt højere anlægsbehov end andre kommuner. Trods faldet i Københavns stigende folketal, så bidrager Københavns Kommune fortsat med 23 procent af den samlede stigning i folketallet på landsplan over det seneste år.

Fra 2017-2020 afholdt Københavns Kommune omtrent 17 procent af kommunernes samlede anlægsudgifter.