Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor mange penge de har brugt på byggeri og anlæg i de seneste år. København ligger helt i top, mens Brønderslev i den modsatte ende har haft under en tredjedel af Københavns anlægsudgifter opgjort i kroner pr. indbygger siden 2014.

Dermed er der nogle borgmestre, der kom med et stærkt argument til borgmestermødet i KL i dag om, hvorfor det nu er deres tur til at skrue op for anlægsudgifterne.

I de seneste indmeldinger har kommunerne sprunget anlægsrammen med 2,8 milliarder kroner, og derfor er der mange borgmestre, der skal hjem og finde anlægsbesparelser i de foreløbige budgetter, inden de endelige budgetter ligger klar i løbet af oktober.

Her står eksempelvis Københavns Kommune i en svær position, fordi de over en otte-årige periode har haft 18 procent af anlægsudgifterne, selvom kommunen kun har ti procent af befolkningen. Men også Billund, Albertslund, Høje-Taastrup og Ballerup kommuner til at stå på skud, fordi de i mange år har haft et anlægsbudget over gennemsnittet.

Omvendt kan Brønderslev, Gribskov, Næstved og Randers kommuner med rette argumentere for, at det nu må være deres tur til at udvide anlægsudgifterne, fordi de i mange år har ligget på et anlægsniveau langt under gennemsnittet.

Fordelingen af anlægsrammen afgøres endeligt ved borgmestermødet i oktober, hvor landets 98 borgmestre skal blive enige om, hvor stor en andel de hver skal have af den samlede anlægsramme på 19,9 milliarder i 2022.