
Regeringen vil igen hente penge til nyt politisk initiativ ved at spare på de kommunale jobcentre. - Foto: Caroline Albæk/NB-Medier
Regeringen vil skære 200 millioner yderligere på jobcentre
Regeringen vil spare 200 mio. kr. mere på jobcentrene, da den vil have flere indvandrere i nyttejob. Men beløbet kan ende med at blive ædt af råderummet, så det ikke er en reel besparelse.
Udgivet: 08/09/2021
Regeringen vil nu øge besparelserne på jobcentrene med 200 mio. kr, så den kan finansiere, at indvandrere skal i nyttejob. Det skal lægges oven i de 1,1 mia. kr., den allerede har pålagt kommunerne at spare, så den kan finansiere "Arne-pensionen".
Men der har længe været tvivl om, hvor realistisk den finansiering er, når det kommer til stykket. Det afdækkede NB-Økonomi allerede i januar 2021.
Det skyldes, at VLAK-regeringen lavede en lignende øvelse tilbage i 2017, som endte med, "at kommunerne ikke kunne gennemføre besparelsen fra vækstpakken". Man opjusterede derfor "kommunernes balancetilskud med 0,9 milliarder kroner. Det er præcis det beløb, man året forinden havde nedjusteret balancetilskuddet med på baggrund af de formodede besparelser fra vækstpakken," skrev NB-Økonomi dengang.
Hvis det sker igen, så vil det tære på råderummet, så regeringen har færre midler at lave nye politiske initiativer med.
Tendens til besparelser på jobcentre
Men tendensen og lysten til at finde finansieringsforslag på netop jobcentrene har fået luft under vingerne hos de fleste partier på Christiansborg.
Flere partier går efter jobcentrene, når de skal finde besparelser, der kan finansiere deres politiske forslag. Både EL, SF, R, DF, K, LA og NB har forslag til, at man kan spare på netop jobcentrene.
Regeringen er derfor ingen undtagelse. Den startede med de 1,1 mia. kr., som fra 2024 får fuld virkning. Men nu vil den tage endnu et spareskridt frem i reformbussen, da den vil have indvandrere i kombineret nyttejob og sprogundervisning i 37 timer om ugen. Til den øvelse skærer den i tilskuddet til jobcentrene.
KL har prøvet at spille proaktivt ud med et sparekatalog i marts 2021, hvor de blandt andet pegede på, at fjerne konkrete regler og beskæftigelsespuljer. De var også villige til at gøre op med én af de største poster på 3,5 mia. kr., som handler om opkvalificeringsindsatser, som de mener, at man kan tilrettelægge på en bedre og billigere måde.
NB-Økonomi talte mandag med René Christensen (O), byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune og Søren Thomsen (K), viceborgmester i Assens Kommune om langsigtede besparelser, og her pegede de begge på effektiviseringer af arbejdsmarkedsområdet.
Søren Thomsen kunne specifikt pege på jobcentrene med henvisning til, at vinden alligevel blæser den vej på Christiansborg:
“Skal vi fjerne noget fra driften, så skal det være på længere sigt. Men jobcentrene er måske ved at blive indskrænket, så der kunne man måske se på, om man kunne spare noget,” siger han til NB-økonomi.
Sidst opdateret: 10/09/2021 - 09:01
Temaer: Beskæftigelse, Budgetter, Finanslov
Emner: Jobcenter









































