Kommunerne vil ikke lade handicapområdet bære alle besparelser for at kompensere for dyrere hjælp til flere personer med handicap. En del af besparelsen vil i stedet ramme andre store velfærdsområder og det vil i praksis sige ældre, folkeskolen og dagtilbudsområdet.

"Hvis der står en familie med et barn i mistrivsel eller vi i en udredning finder ud af, at et barn har autisme, så er vi nødt til at finde hjælp til den familie," siger Ole Bondo Christensen (S), der er borgmester i Furesø Kommune.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man de seneste tre år tilført det specialiserede socialområde 58 millioner svarende til en vækst på 23 procent, og derfor vil kommunen forsøge at holde budgettet uændret det kommende år. Men det kræver ifølge et budgetoplæg fra administrationen en række besparelser på blandt andet handicapområdet.

"Langt det meste er lovgivning, og derfor er det nogle af de der "kan-opgaver" eks. feriepuljen (betaler for at handicappede kan få medhjælper med på ferie red.), som vi nu er nødt til kigge på," siger borgmester Hans Stavnsager (S). Han understreger, at besparelserne på handicapområdet er nogle af de forslag fra administrationen, som politikerne vil vurdere nøje inden de kommer ind i budgettet.

"Det er klart, at de der "kan-opgaver" er flødeskum på lagkagen, eks. feriepuljen, som sikrer at man som handicappede også kan komme på ferie, og derfor gør det ondt at fjerne pengene," siger han.

NB-Økonomi har talt med en række borgmestre, og de undsiger samstemmende regeringens udligning af, at årets økonomiaftale betyder uændret eller bedre velfærd.

"Regeringen har valgt at sige, at der ikke kan komme ekstra penge til det specialiserede socialområde - den må kommunerne løse selv. Og det må vi så gøre, og jeg håber at det var med åbne øjne at regeringen var klar over, at det kommer til at gå ud over andre velfærdsområde," siger Henrik Hvidesten (V) borgmester i Ringsted.

"Vi har en socialminister, som har lagt vægt på, at der skulle være en udvidet service på det specialiserede socialområde. Men det kunne regeringen så ikke følge op med penge, og så må regeringen forstå, at det ikke hænger sammen. Bedre service kræver flere penge, og derfor har regeringen ikke givet os mulighed for at opfylde deres løfter," siger Henrik Hvidesten,

Det samlede billede på tværs af kommunerne er, at det mange borgmestre kalder "både og" - altså at der både gennemføres besparelser på det specialiserede socialområde og tilføres flere penge fra de andre velfærdsområder.

Prøver at effektivisere istedet for blot at spare

Mange kommuner har gennemført en række omlægninger i et forsøg på at effektivisere, så man kan yde den samme service for færre penge.

"Vi har eksempelvis bygget nogle lokale botilbud og taget nogle borgere hjem på den konto , og det tror vi giver et bedre tilbud samtidig med, at vi sparer penge. Vi har også hjemtaget nogle af vores aktivitetstilbud, så vi har nogle gode tilbud til psykisk udviklingshæmmede i kommunen. Vi prøver at kombinere omsorg og effektivitet i alt hvad vi gør," siger Ole Bondo Christensen, der er borgmester i Furesø Kommune..

Alle borgmestrene lægger vægt på, at de vil gøre meget for at undgå store besparelser på det specialiserede socialområde. Men de afviser samtidig al snak om bedre service.

"Forbedringer på områder - det kommer ikke til at ske. Vi forsøger at løse opgaven på den bedste mulige måde. Det er bunden opgave at give børn og voksne den bedste mulige service," siger Henrik Hvidesten fra Ringsted.

I Lejre Kommune mener borgmester Carsten Rasmussen (S), at det i praksis er svært at spare på det specialiserede socialområde, fordi kommunerne er bundet af en række lovkrav samtidig med, at man har en stor tilgang af borgere.

"Virkeligheden er jo, at man ikke kan spare på de specialiserede områder. Vi arbejder meget intenst på, hvad vi kan gøre anderledes, så vi kan minimere udgiftsstigningerne. Men det er et af de områder, som hvis man skal overholde lovgivningen, så er det rigtig svært at gå ind og lave besparelser," siger han.

Carsten Rasmussen medgiver, at borgerne generelt kan risikere at opleve en dårligere service, når kommunen forsøger at minimere udgiftsstigningerne. Han mener dog, at det er en naturlig konsekvens af forårets økonomiaftale mellem KL og regeringen.

"Aftalen betyder jo efter min bedste overbevisning, at man ikke kan opretholde samme service på det specialiserede socialområde til den enkelte borger," siger han, men understreger, at "alle selvfølgelig arbejder på, at det ikke er serviceforringelser, som gennemføres".

Afslutningsvis siger Carsten Rasmussen, at det er en uholdbar situation, hvis udgiftspresset fortsætter som nu.

"Hvis presset fortsætter på det specialiserede socialområde, hvilket alt tyder på, så ender vi jo med en situation, hvor det udhuler vores økonomi på alle andre områder."