Nuværende borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) skal nu finde besparelser på den administration, han selv har bygget op. Det sker efter pres fra Socialdemokratiets nye spidskandidat Merete Amdisen.

Nuværende borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) skal nu finde besparelser på den administration, han selv har bygget op. Det sker efter pres fra Socialdemokratiets nye spidskandidat Merete Amdisen. - Foto: Søren Bidstrup og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Byråd bryder budget-tradition og vil skære på rådhuset

Politikerne skal have et bredere beslutningsgrundlag i forhold til budget 2022. Og der skal bruges færre penge på administration. Det har et flertal i byrådet i Ishøj Kommune besluttet. Borgmesteren kalder det en 'straffeekspedition'.

Udgivet: 29/06/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Budgettet i Ishøj Kommune skal lægges på en anden måde, end det hidtil er sker med borgmester Ole Bjørstorp for bordenden. Det har et bredt flertal uden om Ole Bjørstorp og hans Ishøjlisten aftalt.

Det skriver Sjællandske Medier.

Der er i kommunen sydvest for København lagt op til, at der skal spares næste år. Men i stedet for som hidtil, at hvert udvalg skal finde og færdigdebattere spareforslag på deres område, så skal alle spareforslag fra udvalgene indgå i budgetforhandlinger, hvor to repræsentanter fra hvert parti deltager. Man går altså fra en grønthøstermetode til en bredere politisk diskussion om prioriteringer.

Socialdemokratiets gruppeformand og spidskandidat i Ishøj, Merete Amdisen, forklarer til NB-Kommune, at man med den nye form for budgetlægning får en proces "uden det administrative filter, vi plejer at opleve". Spidskandidat for Venstre Pia Skourup siger om den nye budgetmetode til Sjællandske Medier:

"Styrken ligger i, at alle partier i realiteten er med i budgettet. Det betyder også, at man kan skabe en retning - en bestemt vej. Og det gør vi bedst ved at se mere helhedsorienteret på det."

Borgmester Ole Bjørstorp, som tidligere på året brød med Socialdemokratiet og dannede Ishøjlisten, bryder sig ikke om, at der nu bliver ændret på den politiske proces i forbindelse med budgetlægning.

"Det er en strafekspedition - hævn fra socialdemokraternes side. Sådan opfatter jeg det," siger Ole Bjørstorp til Sjællandske Medier.

Amdisen: For store udgifter til administration

Ole Bjørstorp skal som formand for Økonomi- og Planudvalget finde spareforslag for 7,5 millioner kroner. Det er et ret stort beløb ud af de i alt cirka 33 millioner kroner, som flertallet i byrådet ønsker spareforslag for.

Om netop den store besparelse på Økonomi- og Planudvalgets område skriver Merete Amdisen til NB-Kommune, at det blandt andet handler om kommunens udgifter til administration:

"Vores administration i Ishøj er landets fjerde dyreste kun overgået af tre små økommuner (jævnfør nøgletal fa KL). Vi finder det derfor oplagt at bede administrationen nedbringe disse udgifter med henblik på en mere økonomisk drift af administration og ledelse."

Ifølge beregninger foretaget af NB-Økonomi kan Ishøj Kommune spare en del penge på administration. Kommunen kan spare 1.452 kroner pr. indbygger - svarende til 33 mio. kr. - hvis den nedbringer sine administrationsomkostninger svarende til et niveau som gennemsnittet af de ti kommuner med de relativ laveste udgifter til administration og ledelse. Det kan man læse mere om her:
Læs også:
Kommuner kunne spare 8,2 mia. kr., hvis alle havde administrationsudgifter som ti laveste

Besparelserne i Ishøj skal medvirke til at finansiere stigende udgifter til ældrepleje og det specialiserede socialområde.

Læs også:
Ishøjs bykonge forlader S og stifter lokalliste

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Temaer: Kommunevalg, Budgetter

Emner: Ishøj Kommune, Byråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]