Selvom et centralt afsnit i økonomiaftalen mellem KL og regeringen handler om, at regeringen bakker op om, at kommunerne foretager prioriteringer på det specialiserede socialområde, så siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) til Folketingets Social- og Ældreudvalg, at regeringen giver mulighed for at styrke det specialiserede socialområde i økonomiaftalen med KL.

Udtalelsen kommer som et svar til Dansk Folkepartis Karina Adsbøl, der gerne vil have ministeren til at forholde sig til KL's plan om et løft af handicapområdet på 5,5 milliarder kroner, som KL spillede ud med til økonomiforhandlingerne, og "redegøre for, hvordan ministeren mener, at vi kan sikre at mennesker med handicap får en ordentlig og værdig behandling i kommunerne".

Hertil svarer Astrid Krag:

"Jeg vil gerne slå fast, at regeringen og jeg deler KL’s ønske om at styrke det specialiserede socialområde, herunder handicapområdet. Vi har som bekendt allerede taget en del vigtige skridt i den rigtige retning, både ved at styrke velfærden generelt og med mere målrettede indsatser på handicapområdet."

Herefter lægger Astrid Krag vægt på, at regeringen gennem økonomiaftalerne har styrket det specialiserede socialområde, og gør det igen i 2022.

"Senest har regeringen med økonomiaftalen for 2022 styrket velfærden med 1,4 mia. kr.. Aftalen bygger oven på de store løft af servicerammen, som regeringen har gennemført siden sin tiltrædelse, og som tilsammen har givet kommunerne mulighed for at prioritere socialområdet med tre milliarder kroner mere de sidste tre år, ligesom der frigøres 600 mio. kr. i 2022 til borgernær velfærd."

Modsat økonomiaftalen

Men i et centralt afsnit i økonomiaftalen står der nærmest det stik modsatte, hvor regeringen bakker kommunerne op i, at der skal gennemføres effektiviseringer og prioriteringer på det specialiserede socialområde:

"Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd. Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området".

KL-formand Jacob Bundsgaard har tidligere sagt til NB-Økonomi, at han mener, at kommunerne skal gennemføre store effektiviseringer for at få økonomien til at hænge sammen på baggrund af den indgåede økonomiaftale, hvor pengene ikke rækker til at dække både demografi og den forventede opdrift på det specialiserede socialområde.

Derfor er der altså en klar uoverensstemmelse mellem regeringens og KL's forståelse af økonomiaftalen.