Formelt set er der intet krav om, at regeringen indgår en aftale med kommunerne og regionerne om de økonomiske rammer for 2022. Sker det ikke, skal regeringen dog finde et flertal i Folketinget, som vil stemme for budgetlovens udgiftslofter for kommunerne og regionerne – uden at det er koblet op på en aftale med kommunerne og regionerne.

"Men det er usandsynligt, at der ikke kommer en aftale, fordi økonomiaftalerne er blevet en institution, hvor begge parter har en grundlæggende interesse i, at man får lavet en aftale. Det sikrer en fælles forståelse af rammerne og retningen for udviklingen af den regionale og den kommunale sektor. Derfor har jeg svært ved at forestille mig en situation, hvor man ikke får lavet en aftale," siger professor ved VIVE, Kurt Houlberg, til NB-Økonomi.

Selvom regionernes forhandlinger er brudt foreløbigt sammen, og kommunerne og regeringen står langt fra hinanden, så minder Houlberg om, at "der også har været antræk til sammenbrud tidligere." Men det er alligevel endt med en aftale.

Svært at sige, hvem der har mest at tabe

Netop fordi begge parter har så klar en interesse i en aftale, er det ifølge Houlberg svært at afgøre, hvem der kan presse modparten mest med trussel om et endeligt sammenbrud.

Finansminister Nicolai Wammens udfordring vil være, at han skal finde et flertal i Folketinget, som vil stemme for en udgiftsramme til henholdsvis regionerne og kommunerne, som ikke er bakket op af kommunernes og regionernes organisationer. Finansministeren og Folketinget kommer dermed til at tage et mere direkte ansvar for den kommunale eller regionale økonomi og service det kommende år.

Modsat har kommunerne og regionerne en overordnet interesse i at fastholde deres indflydelse.

"I forhold til kommunerne og KL, der er det formentligt det værste scenarie, at man endte i en situation, hvor der blev indgået individuelle aftaler mellem den enkelte kommune og Christiansborg, hvor man ikke havde et kollektivt system med KL som en central koordinationsaktør," siger Kurt Houlberg.

Det vil ifølge Houlberg betyde, at kommunerne mister den fleksibilitet, der ligger i en kollektiv aftale for kommunerne under ét. For eksempel ved at en kommune kan overtage noget udgiftsramme eller skatteramme fra en anden kommune, hvor de lokale udgiftsbehov er faldende eller stiger knap så meget.

Uenighed om velfærdsniveau er kendt men skærpet i år

Det store konfliktpunkt for især kommunerne i år er en stor utilfredshed med, at regeringen skruer borgernes forventning til bedre offentligt service op, at man kritiserer kommunerne for ikke at levere den service, og at man ikke bevilger de nødvendige penge til den ekstra service.

"Man har måske ikke set den konfliktdimension så markant tidligere, men den har ligget der hele tiden. Det handler jo grundlæggende om, både hvem skal sætte de væsentligste fingeraftryk på, hvor den kommunale service bevæger sig hen, og hvordan der bliver prioriteret, og hvad det er for en service borgerne får. Skal de fingeraftryk komme fra Christiansborg eller lokalt, og hvordan skal balancegangen der være?" siger Houlberg.

Han tror også, at det spiller ind, at mange kommuner er presset på demografien og det specialiserede socialområde - og ikke mindst det specialiserede voksenområde, hvor kommunerne oplever, at der er et væsentligt udgiftspres.

"Det der måske er særligt på nuværende tidspunkt er, at den nuværende regering har haft ambitioner om at få vedtaget en velfærdslov. Det vil sige, at man direkte i sine politiske ambitioner har signaleret, at man ønsker at holde hånden ikke mindst under den kommunale velfærdsservice i forhold til den ændrede demografi."

"Vi har stadig til gode at se, hvordan det konkret bliver udmøntet, men alene signalet om, at der er en velfærdslov på vej, er dog en klar tilkendegivelse af, at man ønsker at opprioritere den velfærd, som borgerne får."

"Det ligger der også noget væsentlig politisk symbolik i, og noget der er med til at generere forventninger hos borgerne om, at man ikke bare har et vist serviceniveau, men at man også kan forvente at både fastholde og få forbedret dette niveau fremadrettet," siger Houlberg.