Selvom Danske Regioner tirsdag aften forlod forhandlingerne med regeringen om en økonomiaftale for 2022, så peger alt fortsat mod, at der bliver indgået en aftale. Men det midlertidige sammenbrud har spoleret regeringens planer om at indgå en hurtig aftale med regionerne for dermed at presse kommunerne, som stiller endnu større krav.

"Der er ikke grundlag for at indgå en økonomiaftale, så forhandlingerne med regeringen er sluttet for i dag," skrev Danske Regioner på Twitter tirsdag aften, og holdt dermed en dør pivåben for en aftale i de kommende dage eller den kommende uge.

"Jeg håber virkeligt ikke, at det ender uden en aftale. Men regeringen er utroligt stejle, de nærmest gav sig ikke. Så står vi i en fuldstændig tåbelig situation, hvor at vi skal prioritere ben-, ben-, benhårdt, hvis vi ikke får midlerne til det vi gerne vil - og det vil især være personalet det går ud over," siger Lone Sondrup, der er medlem af Danske Regioners bestyrelse og regionsrådsmedlem for Venstre.

Ifølge Ritzaus Bureau har regeringen tilbudt regionerne en milliard kroner for demografi, men flere forhold peger på, at regeringen i det tal har indregnet stigende udgifter til medicin, som der historisk har været stor uenighed om størrelsen af. Mens regionerne prissætter det til 500 millioner kroner, så har regeringens prissætning ofte ligget under det halve.

Sidste tilbud var dårligere end sidste år

Ifølge en pressemeddelelse fra et andet bestyrelsesmedlem Tormod Olsen (Ø), var finansministerens sidste tilbud "dårligere end sidste år", hvor regionerne fik 1,349 mia. Formuleringen i pressemeddelelsen og andre reaktioner indikerer, at finansministerens tilbud var tættere på den ene milliard end på sidste års resultat.

Overfor det står regionernes krav om 2,1 milliard kroner.

Ligesom for kommunerne, så har det også provokeret medlemmerne af bestyrelsen i Danske Regioner, at regeringens løfter til vælgerne om bedre offentlig service ikke står mål med de penge, som regeringen er klar til at give regionerne til at opfylde de mange løfter.

Lone Sondrup lægger da heller ikke skjul på, at hun og andre regionspolitikere entydigt vil placere ansvaret for effektiviseringer og hårde prioriteringer hos regeringen, hvis regionerne ikke får de nødvendige penge.

"Der er ikke andre til at tage det ansvar end regeringen. Det er dem, der vil det hele og snakker om sundhed, ulighed i sundhed der skal bekæmpes, og det er vi da fuldstændig enige i. Men hvis ikke vi får midlerne til at kunne gøre noget, så holder det ikke vand," siger hun.

Og tonerne er ikke mildere fra regeringens eget støtteparti:

"Aftalen (som regeringen tilbød, red.) er under tidligere aftalers niveau, og langt fra regeringens løfter om at sætte velfærden først. Mine forhåbninger til denne regering er fuldstændigt forsvundet og erstattet af målløshed. Milliarderne flyver rundt til både erhvervsliv, private testcentre og døde mink, men når det kommer til kronjuvelen i den danske velfærdsstat og rygraden i coronakampen, så vendes og drejes hver en femøre," skriver Enhedslistens Tormod Olsen i sin pressemeddelse.

På anlægsområdet er der ifølge NB-Økonomisk oplysninger også en vis uenighed, men det er angiveligt indenfor en til halvanden milliard kroner.

Meget peger altså på, at det er omkring 200-400 millioner kroner, der skiller parterne på serviceudgifterne, og en til halvanden milliard på anlæg. Set i et historisk perspektiv, er det ikke usædvanligt på det her tidspunkt i forhandlingerne.

En central kilde påpeger over for Ritzau, at et scenarie kunne være, at der blev indgået en aftale med kommunerne først, hvorefter der indkaldes til nye forhandlinger i næste uge. Dette er dog påfaldende, idet ministeren ved tilrettelæggelsen af forhandlingsforløbet åbenlyst havde satset på en hurtig aftale med regionerne for at presse kommunerne.

Ingen af parterne har lyst til at kommentere forhandlingerne, da de stadig pågår.