Ifølge den oprindelige plan skulle KL og regeringen senest natten til fredag indgå en aftale om kommunernes økonomi.

Men nu peger meget på, at den skærpede konflikt på socialområdet kan trække forhandlingerne ind i næste uge, og måske endda endnu længere.

Regeringen har allerede lovet at dække kommunernes stigende udgifter til børn og ældre, men har til gengæld blankt afvist et krav fra KL om at bevilge op imod fem milliarder til det specialiserede socialområde over tre år. Det er ifølge KL nødvendigt for at sikre kommunerne penge til de mange velfærdsløfter, som socialminister Astrid Krag (S) og Folketingets socialordførere har stillet danskerne i udsigt.

Konflikten har været under opbygning siden kommuneaftalen fra 2011, hvor det første gang eksplicit blev udtryk, at regeringen lovede kommunerne at give dem redskaber til at styre økonomien på det specialiserede socialområde.

Den formulering blev gradvist skærpet frem til økonomiaftalen for 2018, hvor der meget eksplicit blev varslet nedskæringer på det specialiserede socialområde. Men heller ikke denne gang leverede regeringen de lovændringer, som skulle gøre nedskæringerne mulige.

I 2019 fik kommunerne en relativ god økonomiaftale og samtidig aftalte regeringen og KL et udviklingsforløb, som skulle gøre det lettere for kommunerne at få budgetterne til at hænge sammen på socialområdet.

Sideløbende med at udviklingsaftalen ikke lettede presset på kommunernes budgetter, skruede både socialminister Astrid Krag og socialordførerne i Folketinget op for en kritik af kommunernes service til borgerne. Både på det specialiserede socialområde, hvor budgetterne over to år er steget med tre milliarder kroner og stadig bliver overskredet, men også på eksempelvis ældreområdet, hvor kommunerne har fundet en del af pengene.

Det er baggrunden for, at KL reelt er kommet med et benhårdt krav til regeringen: enten bevilger I fem milliarder kroner over tre år, eller også har I et eksplicit ansvar for den begrænsede hjælp til personer med handicap, som pengene rækker til.

Det er nærmest et umuligt valg for finansminister Nicolai Wammen (S). Både han og KL ved, at han ikke er i nærheden af kunne bruge fem milliarder på handicapområdet. Men samtidig vil det også være et markant nederlag for regeringen velfærdsdagsorden at skulle tage eksplicit medansvar for i bedste fald uændret service til de fysisk og psykisk handicappede.

Formentligt ender det med et både og. At regeringen finder nogle penge til det specialiserede socialområde, og at regeringen i aftalens tekstafsnit tager et eksplicit ansvar for, at de økonomiske rammer gør det nødvendigt at prioritere hjælpen til de handicappede.

Men KL's forhandlere er ifølge flere kilder med indsigt i stemningen blandt borgmestrene presset af, at vreden blandt borgmestrene er stor, og de vil derfor ikke nødvendigvis acceptere en aftale med få penge og svage formuleringer.