Den længe ventede aftale 'Børnene Først' giver en gennemsnitskommune mulighed for i 2028 at have seks helårsanbringelser mere, end det er tilfældet i dag.

Det svarer altså til, at når loven træder i kraft den 1. januar 2023, kan man gennemføre en anbringelse mere om året over de efterfølgende seks år.

Det viser en beregning, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af tal fra Bolig- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, som i efteråret 2020 offentliggjorde en omfattende rapport af anbringelsesområdet.

Rapporten viser, at en gennemsnitlig anbringelse koster 723.000 kroner om året. Udgiften til en anbringelse i plejefamilier er mindre, mens udgiften til døgninstitutioner er højere. De 723.000 er derfor en gennemsnitlig udgift for alle typer helårsanbringelser.

I den nye aftale om Børnene Først, som både skal medføre "bedre og tidligere anbringelser", tilfører man 434 millioner kroner til anbringelser, når aftalen er fuldt indfaset. Det betyder altså, at hvis de nye anbringelser har samme enhedspris som de nuværende, så er der råd til præcis 600 nye anbringelser.

Regnestykket er vel at mærke ud fra en antagelse om, at samtlige 434 millioner kroner bruges på flere anbringelser, selvom beløbet også skal dække over blandt andet bedre anbringelser, søskendeundersøgelser og forældrehandleplaner.

Fordeler man de 600 ekstra anbringelser ud på landets 98 kommuner, så giver det seks nye anbringelser til en gennemsnitskommune.

Men fordi en anbringelse ikke er etårig, men derimod kan vare i op til 22 år, hvis man anbringes som spæd, så akkumulerer hver ny anbringelse. Det betyder derfor, at en gennemsnitskommune kan anbringe et barn ekstra om året i de seks år, som aftalen skal indfases over fra 2023 til 2028.