Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samles i stigende grad i særligt kommunerne på den københavnske vestegn, mens der bliver færre indvandrere og efterkommere i de kommuner, der i forvejen har få.

Det viser en udregning foretaget af NB-Økonomi, der har set på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommer i hver kommune i forhold til andelen på landsplan. Tallene viser, at de største stigninger i andelen af indvandrere og efterkommere sker i de kommuner, der i forvejen ligger over landsgennemsnittet.

Faktisk har 17 ud af de 22 kommuner, der i 2017 havde flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landgennemsnittet, haft en stigning, der ligger over landsgennemsnittet. Modsat har 62 af de 76 kommuner, der lå under landsgennemsnittet i 2017, haft en stigning eller et fald i andelen der har gjort, at de nu ligger længere fra landsgennemsnittet.

De største stigninger i andelen af indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande er sket i kommunerne på den københavnske vestegn, hvor Vallensbæk Kommune har haft den største stigning i forhold til landsgennemsnittet. Kommunen er nu 3,4 procentpoint længere fra landsgennemsnittet, end de var i 2017.

Kommunen har haft en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra 18,3 procent af befolkningen i 2017 til 22,37 procent af befolkningen i 2021. I samme periode er andelen på landsplan steget fra 8,3 til 8,9 procent.

Tallene viser altså, at de store forskelle, der er mellem andelen af indvandrere og efterkommere i hver kommune, ser ud til at stige yderligere. Allerede i dag er der meget stor forskel fra top til bund, hvor Ishøj Kommune nu har en befolkning, hvor 34,68 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens andelen modsat på Læsø Kommune er 1,13 procent.

Se udviklingen og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i hver kommune i kortet herunder.