Selvom der på landsplan var et fald i andelen af børn der lever i relativ fattigdom fra 2018 til 2019, så er det bestemt ikke alle kommuner, der har haft en positiv udvikling i andelen af børn i relativ fattigdom.

Det viser en ny rapport foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som sætter fokus på uligheden i Danmark.

Rapporten viser, at det især er de midt- og vestjyske kommuner, der har haft succes med at nedbringe andelen af børn, der lever i relativ fattigdom. Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd, har alle kommuner langs Vestkysten - med undtagelse af Lemvig - haft et fald i andelen af børn, der lever i relativ fattigdom.

På både Sjælland og Fyn er billedet væsentligt mere broget, hvor nogle kommuner har haft en relativt stor vækst i andelen af fattige børn, mens andre har haft store fald.

Den største positive udvikling er sket i Langeland Kommune, som i 2018 havde den højeste andel af relativt fattige børn i hele landet. Her er andelen faldet fra 10,2 procent til 8,1 procent.

Modsat er den største stigning i andelen sket i Brøndby Kommune, som dermed også indtager den kedelige førsteplads over højeste andel i alt. I Brøndby er andelen steget fra 9,3 procent til 10,0 procent.

Der skal tages højde for, at AE har opgjort ændringerne i procentpoint, og dermed vil de største ændringer som udgangspunkt også ske i de kommuner, som har de højeste andele.

Stadig meget store kommunale forskelle

Selvom mange yderkommuner og flere af kommunerne, der lå i toppen af listen i 2018 har haft et større fald i 2019, så er der stadig meget stor forskel i andelen af børn, der lever i relativ fattigdom. Andelen af fattige børn i Brøndby Kommune er 4,5 gange højere end i Dragør Kommune, som har landets laveste andel.

Flere østjyske kommuner og kommuner i Københavns omegn ligger ligesom Dragør Kommune på en meget lav andel, mens nogle af de dårligst stillede kommuner, som især er placeret på den københavnske vestegn og sydsjælland, ligger tæt på de ti procent.

På landsplan er det et ud af 20 børn, som vokser op i relativ fattigdom, svarende til 5,2 procent.

Se under tabellen, hvordan AE definerer relativ fattigdom.

FAKTA - Sådan defineres relativ fattigdom:

AE’s analyse er baseret på begrebet relativ fattigdom, som benyttes af blandt andet FN til at måle fattigdom og ulighed. Også i EU’s statistikagentur, Eurostat, samt i en lang række internationale organisationer benytter man begrebet til at opgøre fattigdom.

Relativ fattigdom betyder, at man har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten efter skat i opgørelsesåret. Det vil sige, at hvis man stiller alle danskere op på en række efter indkomst, så er medianindkomsten det, som den midterste person tjener. Her tager man så 50 procent af den indkomst, og det bliver grænsen for relativ fattigdom.

Det betyder i praksis, at grænsen for relativ fattigdom er væsentlig højere i Danmark, end den er i lande med lavere indkomster. Deraf kommer begrebet “relativ” fattigdom.

Udover indkomsten tæller også formuen med i opgørelsen. Her gælder ligeledes, at man først kan defineres som relativt fattig, når man har en formue, der i begyndelsen af opgørelsesåret er under halvdelen af medianformuen.

Det er kun indkomsten i opgørelsesåret, der tæller med. Hvis man har haft en høj indkomst i de foregående år kan man derfor godt tælle med i statistikken, men kun hvis man trods en tidligere høj indkomst har en lav formue. Formueindkomst tæller også med som indkomst.

AE har opgjort den relative fattigdom på baggrund af husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Det betyder, at grænsen er bestemt af familiens størrelse, hvor der tages højde for, at der i større familier er stordriftsfordele. Altså tager man højde for, at to voksne, der bor sammen, bruger væsentligt færre penge per person på faste udgifter, end en voksen, der bor alene.

For en voksen, der bor alene, er grænsen for relativ fattigdom, at man har en indkomst på under 126.900 kroner om året efter skat. For to voksne, der bor sammen, er grænsen 95.200 per person.

Studerende tæller ikke med i opgørelsen over fattige, og den unge studerende på SU, der bor på et kollegieværelse, og ikke har megen formue, tæller således ikke med i opgørelsen – også selvom vedkommende har børn.

Studerende kan dog godt tælle med i opgørelsen, hvis de bor sammen med nogen, eksempelvis en kæreste, der tjener mere end den studerende. Hvis deres samlede indkomst er under 190.400 kroner efter skat, vil husstanden defineres som relativt fattig.

Selvstændige kan i princippet godt tælle med som fattige, hvis de ikke trækker indkomst ud af virksomheden til sig selv. I det omfang at de har en personlig formue eller at de trækker en indkomst på over fattigdomsgrænsen ud til sig selv, vil de dog ikke tælle med i statistikken.

Kilde: AE