Der er ingen støtte fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til krav fra en række partier om, at handicappede skal sikres bedre mod at miste hjælp fra kommunerne, når de fylder 18 år.

Det fremgår af ministerens svar på en række spørgsmål vedrørende et lovforslag, der skal sikre, at kommunerne bliver bedre til at planlægge overgangen til voksenlivet for handicappede børn.

Ministeren afviser både et krav fra Dansk Folkeparti om, at handicappede skal være garanteret uændret hjælp, hvis ikke kommunerne i tide har fået udarbejdet et beslutningsgrundlag for at revurdere hjælpen, og et mere generelt krav om, at handicappede skal sikres mod forringelser i hjælpen, når de fylder 18 år.

Det aktuelle lovforslag skal sikre, at kommunerne, allerede når et handicappet barn fylder 16 år, begynder at planlægge, hvordan den handicappede skal have hjælp efter vedkommende er fyldt 18 år, og dermed overgår til reglerne for hjælp til voksne.

Lovforslaget rummer ingen mulighed for at den handicappede kan klage, hvis kommunen ikke har fulgt loven og i tide udarbejdet et grundlag for at vurdere hjælpen efter den handicappede er fyldt 18 år. Og det er DF's ordfører Karina Adsbøl så utilfreds med, at hun har stillet et ændringsforslag til loven.

"Man giver handicappede en rettighed, som man ikke kan klage over, og man er heller ikke sikker på, at man har hjælp efter det 18. år," siger hun.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at kommunerne skal miste muligheden for at ændre på den handicappedes hjælp, indtil der er udarbejdet den krævede plan. Enhedslisten støtter forslaget, men vil også have et krav om, at planen skal være udarbejdet så tidligt, at den handicappede kan nå at klage til Ankestyrelsen inden den ændrede hjælp træder i kraft.

Ministeren afviser begge krav, og ifølge Karina Adsbøl afviser Venstre også DF's ændringsforslag.

Forsvarer også generel adgang til at skære i støtten

Udvalgsbehandlingen giver samtidig et klart billede af, at ministeren ikke støtter et mere generelt forbud mod at kommunerne skærer i de handicappedes hjælp, når de fylder 18 og overgår til voksenregler.

Forslaget blev i sommers stillet af Venstres socialordfører Marie Bjerre og fik støtte fra Enhedslisten, SF og DF.

Ministeren kaldte dengang intentionerne bag forslag for "fine":

»Men jeg har brug for at få det mere uddybet, før jeg kan tage stilling til det,« skrev hun i en mail til Jyllands-Posten.

Efter få dage trak Venstres socialordfører sit forslag tilbage, og socialministeren skriver nu i sit svar, at der er faglige hensyn bag de forskellige regler for børn og voksne.

"Selv om det overordnede formål med bestemmelserne i vidt omfang er det samme for

børn og unge under 18 år, som det er for voksne, gives støtten efter voksenbestemmelserne således ikke blot efter andre bestemmelser, men har i vidt omfang også en anden karakter end støtten efter børnebestemmelserne. Der ligger således en række faglige hensyn bag en del af de forskelle, der er på støtten før og efter man fylder 18 år," skriver hun.

Samtidig påpeger ministeren i et andet svar, at forslaget om at indføre en ret til at bevare eksisterende hjælp efter børnebestemmelserne "formodentligt [vil] medføre økonomiske merudgifter for kommunerne."

Derfor er det interessant, at Krag ikke udtrykker støtte

Astrid Krag er normalt ikke en minister, som blot giver svar på socialområdet der alene indeholder bureaukratiske konstateringer. Hvis hun har en holdning til et område, så plejer hun at udtrykke sin holdninger - særligt indenfor socialpolitikken - meget klart.

Rækken af svar peger derfor meget klart på, at ministerens manglende støtte til kravet om en garanti imod reduktioner i hjælpen ved overgangen til voksenreglerne er udtryk for, at regeringen ikke vil støtte kravet. Dermed er forslaget angiveligt politisk dødt.