Der er en god del erfaring med i rygsækken, når Jakob Bigum Lundberg nu indtager posten som ny formand for FSD.

Der er en god del erfaring med i rygsækken, når Jakob Bigum Lundberg nu indtager posten som ny formand for FSD. - Foto: FSD

Ny formand for velfærdschefer

Direktør fra Næstved Kommune Jakob Bigum Lundberg er blevet valgt til ny landsformand for de kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer. Den erfarne direktør afløser Helle Linnet, som fik seks år på formandsposten.

Udgivet: 30/10/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

På en virtuel generalforsamling er Jakob Bigum Lundberg blevet valgt som ny landsformand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD). Han afløser Helle Linnet, som fik seks år på posten. Til daglig er Jakob Bigum Lundberg direktør i Næstved Kommune.

Det fremgår af en meddelelse fra FSD.

Som en af sine mærkesager fremhæver Jakob Bigum Lundberg borgerperspektivet i velfærdsindsatserne, og det vil han som ny FSD-landsformand arbejde for at markere.

"Som fagpolitisk forening spiller FSD en vigtig rolle i at understøtte den politiske debat med faglige og faktuelle oplysninger. Danmark er et af de lande i verden, som bruger allerflest penge på velfærd. Det betyder, at vi har en fantastisk velfungerede samfundsmodel, men det stiller samtidig et stort krav om, at vi bruger pengene fornuftigt – på den hjælp, borgerne reelt har brug for," siger Jakob Bigum Lundberg og fortsætter:

"Derfor skal vi selvfølgelig lytte til og se tingene fra borgernes side for at kende hele billedet og finde ud af, om vores arbejde gør nytte. Leverer vi ydelser efter paragrafferne i en lovgivning – eller efter de problemer, borgerne har? Den diskussion forudser jeg vil fortsætte i de kommende år."

Læs også:
Direktør og formand for socialcheferne stopper

Han ser også gerne, at FSD sætter sit fingeraftryk på arbejdet med at skabe sammenhæng i den offentlige forvaltning. Igen set gennem borgerens briller.

"Jeg kunne godt ønske mig, at vi blev bedre til sikre, at flere føler sig inddraget i deres egen sag, end tilfældet er i dag. Vi har jo udviklet vores velfærdssamfund sektorvist og uddannet fagmedarbejdere til at være eksperter i de enkelte sektorer. Derfor har vi en fagfaglighed, som er second to none. Men hvis borgeren ikke oplever, at det vi gør, giver mening, er chancen for at lykkes ikke stor. Så bliver vi slået hjem i Ludo."

Et opgør med at tænke i retssikkerhed

"Vi kan ikke bare drive velfærdssamfundet videre ved at gøre mere af det, vi har gjort, men som nogle oplever, ikke virker. Heri ligger også et opgør med at tænke i krav og retssikkerhed, og jeg ved godt, at det er en stor mundfuld for nogle organisationer. Men for mig handler det om tillid – hele vejen rundt. Og om at stå sammen om ikke bare at gøre tingene, som vi plejer. Selvfølgelig med respekt og uden at sende nogen ud på tynd is," siger Jakob Bigum Lundberg i meddelelsen fra FSD.

Blå bog på Jakob Bigum Lundberg

Jakob Bigum Lundberg (f. 1967) er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 1996.

Har suppleret med en række ledelseskurser i ind- og udland.

Fra 1993-2006 ansat i KL i en række forskellige lederstillinger.

I 2006 afdelingschef og siden centerchef for sundhed og sundhedschef i Greve Kommune.

I 2010 direktør for alle velfærdsområder i Stevns Kommune.

I 2017 direktør for sundhed og omsorg, handicap og psykiatri samt arbejdsmarked i Næstved Kommune.

Privat gift med skolelærer Lise Bigum Lundberg og far til tvillinger på 18 år.

Kilde: FSD.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Temaer: Beskæftigelse

Emner: Beskæftigelsesindsats, Næstved Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]