I den bedste af alle verdener kan de danske kommuner spare cirka en halv milliard kroner ved at få flere indvandrerkvinder, som ikke har fået deres uddannelse i Danmark i arbejde.

NB-Økonomi har på basis af tal fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed beregnet, at 2.450 indvandrerkvinder ville komme i arbejde, hvis alle kommuner var lige så dygtige til at få indvandrerkvinderne i arbejde, som de ti bedste kommuner.

Ud fra en antagelse om, at hver ekstra indvandrerkvinde i beskæftigelse vil spare de offentlige kasser for 200.000 kroner i forsøgelse og beskæftigelsesindsats, svarer det til cirka en halv milliard kroner.

Men det tal skal tages med et betydeligt forbehold. En del af kommunerne i top ti kan have nydt godt af nogle af de usikkerheder, som er i enhver benchmark, og derfor vil det kræve en stor indsats, hvis alle kommunerne - også de som ikke nyder godt af usikkerhederne - at nå op på et niveau svarende til de 10 bedste.

Kortet nedenfor skal derfor læses som potentialet i det absolut bedste scenarie.

Hvis man gik endnu videre og kommunerne sikrede samme beskæftigelsesfrekvens for indvandrerkvinderne, som for danske kvinder, så er potentialet cirka 11.500 flere i beskæftigelse.

Men det vil kræve en lang række ændringer, fremgår det af analysen:

"Studier peger på at kvinderne i højere grad kan være udsat for negativ social kontrol, kæmpe med sprogbarriere og en anden uddannelsesbaggrund. Dette kan være mulige forklaringer på forskellene i arbejdsmarkedstilknytningen. Derudover peger studier på at traditionelle kønsrolleopfattelser, generelle kulturforskelle og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet også kan være mulige forklaringer."

Kan kun give lille vækst i arbejdsstyrken

Benchmarkanalysen ser alene på indvandrerkvinder, som er mellem 30 og 64 år, og som er indvandret til Danmark efter de var 18 år.

Tallene viser, at det næppe alene er løsningen på den truende langsigtede mangel på arbejdskraft i Danmark at få indvandrerkvinderne i arbejde. De 2.450 potentielle ekstra hænder på arbejdsmarkedet skal ses i forhold til, at "Arne-pensionen" og en række andre beslutninger siden regeringsskiftet ifølge regeringens egne tal forventes at trække 11.000 mennesker ud af arbejdsstyrken.

Oven i de 2.450 er der dog også et potentiale i at få indvandrerkvinder, som kom til Danmark før de blev 18 i arbejde, ligesom andengenerationskvinder også har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end kvinder af dansk oprindelse.

Præcisering 29.10. 2020: Det er præciseret, at nedgangen i arbejdsudbuddet på 11.000 personer omfatter både "Arne-pensionen" (9.800 samt andre tiltag gennemførst siden regeringsskiftet (2.200).