
Borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), ser ikke ud til at få mulighed for at lave de sanktionsfrie skatteforhøjelser, som han gerne ville gennemføre. Dermed må kommunen enten gennemføre skatteforhøjelser med store sanktioner, eller skære i servicen for budget 2021. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Budgetforlig i Hillerød presser K-borgmestre
Hillerød Kommune har indgået et budgetforlig, hvor man bruger den fulde ramme til skatteforhøjelser. Dermed er der forsvindende få midler tilbage til en eventuel restramme, som flere K-borgmestre hungrer efter.
Udgivet: 17/09/2020
Budgetforliget i Hillerød Kommune presser nu flere kommuner, der ikke får lov til at hæve skatten så meget som de vil i 2021. Årsagen er, at Hillerød Kommune har besluttet at bruge hele den tildelte ramme til skatteforhøjelser på 22,6 millioner.
Det presser borgmestrene i Gentofte (K), Lyngby-Taarbæk (K), Vallensbæk (K), Hørsholm (K) og Fanø (Å), som alle har ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om en højere skatteramme end man er blevet tildelt, når budgettet for 2021 skal vedtages.
De lider nemlig tab fra udligningsreformen og overgangsordningerne til ældredata og udlændinges uddannelse, som tilsammen overskrider den ramme til skatteforhøjelser, som de er blevet tildelt.
Derfor har flere af kommunerne givet udtryk for, at de er interesserede i en yderligere skatteramme fra en eventuel anden runde af tildeling af rammer til skatteforhøjelser, som Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), tidligere har åbnet for, at der kunne komme på tale.
Næsten ingen restramme tilbage
Men når Hillerød Kommune bruger hele deres tildelte ramme, samtidig med at Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), har meddelt til NB-Økonomi, at man også planlægger at bruge hele rammen, ser det ud til kun at være Greve Kommune, der ikke udnytter den tildelte ramme til skatteforhøjelser.
Holder den forudsigelse, er det dermed kun 12,7 millioner kroner, der vil være tilbage i uudnyttet ramme til skatteforhøjelser. Alene Lyngby-Taarbæk og Gentofte havde oprindeligt ansøgt om rammer til skatteforhøjelser på næsten 100 millioner kroner mere end de blev tildelt, og den eventuelle restramme på 12,7 millioner vil dermed være langtfra nok til at lappe hullet i kommunekassen.
At Astrid Krag tilmed sagde til NB-Økonomi, at hun ville overveje en eventuel anden runde af tildelinger "Hvis det dog frem mod budgetvedtagelsen viser sig, at en større andel af de tildelte skatterammer ikke bliver udnyttet," og dermed gav det forbehold, at det skulle være en større andel af rammen der ikke blev udnyttet, før man åbner for en anden runde, hjælper ikke på de resterende kommuners forhåbninger om skatteforhøjelser uden sanktioner.
En manglende skatteramme giver kommunerne to muligheder: Enten skal de skære i servicen, eller også skal de lave skattestigninger med sanktioner, hvor de skal aflevere 75 procent af stigningen direkte til statskassen.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31
Temaer: Budgetter
Emner: Skat




































