Tre af landets kommuner mener tilsyneladende ikke, at gevinsten fra udligningsreformen var tilstrækkelig. Lolland, Dragør og Hjørring har i hvert fald ansøgt Social- og Indenrigsministeriet om at hæve skatten i 2021.

I alt får de tre kommuner fra regeringens beregninger en udligningsgevinst på 100 millioner kroner. Hjørring er kommunen med den største gevinst på knap 60 millioner, mens Lollands beregnede gevinst er knap 40 millioner. Dragør har en væsentligt mindre gevinst fra udligningsreformen på kun 158 tusind kroner.

De tre kommuner er reelt meget forskellige. Dragør er en hovedstadskommune med en helt marginal gevinst på udligningen, som har haft store problemer med likviditeten blandt efter byggeriet af en svømmehal. Derfor er ansøgningen fra kommunen udtryk for et klassisk ønske om at tilpasse skatten til det valgte serviceniveau.

Lolland vil presse Astrid Krag

Lolland har modsat landets næsthøjeste skatteprocent på 27,0 procent. Kommunens udfordring er at en gevinst på udligningen på 38,2 millioner kroner ikke er nok til at gøre kommunens økonomi bæredygtig. Det skyldes helt banalt at kommunen de seneste år har fået økonomien til at hænge sammen takket være særtilskud. I de kommende år presses kommunen desuden af, at en fortsat kraftig tilflytning af sociale klienter på en og samme tid øger udgifterne og reducerer kommunens tilskud fra det særlige udligningskriterie for fald i befolkningstallet.

Ansøgningen fra Lolland er imidlertid overraskende fordi kommunen er en af de kommuner, som kan få 100 procent kompensation for at sænke skatten til 26,3 procent. Men det kræver at kommunen har tillid til, at økonomien er bæredygtig fremadrettet, fordi den ikke efterfølgende kan hæve skatten uden at miste hele kompensationen.

Ansøgningen om at hæve skatten kan derfor ses som et forsøg på at tydeliggøre overfor Social- og Indenrigsministeriet, at hvis det ikke giver Lolland en stor nok bid af paragraf 16-puljen, så vil kommunen ikke sænke skatten, men derimod hæve den.

At det er en politisk manøvre understreges af, at Lolland i givet fald vil blive pålagt sanktioner og dermed ikke forbedre sin økonomi nævneværdigt. Borgmester Holger Schou Rasmusssen har tidligere truet med, at "aflevere nøglerne til kommunen" i Social- og Indenrigsministeriet, og dermed ville social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) de facto blive ansvarlig for de betydelige sociale nedskæringer, som skulle gennemføres for at få kommunens økonomi i balance.

For Hjørring Kommune er sagen lidt mere kompleks. Kommunen har en fornuftig økonomi i 2021 og 2022 på grund af en særlig stor dødsbobeskatning og bagudrettet kompensation for ændrede data for udlændinges uddannelse, men allerede i 2024 har kommunen en ubalance på over 100 millioner kroner.

Derfor har kommunen søgt om lov til at hæve skatten til 26,3 procent svarende til 20 mio. kr. for at løse en del af ubalancen.

Men kommunens borgmester Arne Boelt (S) lægger ikke skjul på, at der er en sammenhæng mellem ønsket om at hæve skatten og særtilskudspuljerne. Kommunen har ifølge borgmesteren fremlagt et budgetforslag med besparelser på 15 millioner og forventede indtægter fra særtilskudspuljen på 13 millioner.

"Jeg vil nødig have at det skal lyde som pression, men hvis vi ikke får penge fra særtilskudspuljen, så skal vi ud at spare 28 millioner kroner," siger Arne Boelt.

På NB-Økonomi har vi torsdag formiddag ikke fået adgang til kommunernes konkrete ansøgninger, men vi kender deres ansøgte beløb. Dragør har søgt om skattestigninger for 37 millioner kroner, mens Hjørring vil hæve skatten med 20 millioner kroner.

Lolland har ikke angivet deres ansøgte beløb, men har blot oplyst til Social- og Indenrigsministeriet, at man ønsker at hæve skatten i 2021.