Kommunernes ansøgninger til lånedispensation til det ordinære anlægsområde er i alt løbet op i 1,8 milliarder kroner. Det til trods for, at Social- og Indenrigsministeriet har stillet en lånepulje til rådighed på 'kun' 200 millioner kroner.

Det svarer til, at ministeriet blot kan imødekomme 11 procent af de ansøgte lånebeløb.

I alt er der 47 kommuner, der har søgt om at få andel i puljen, som er målrettet kommuner i en "økonomisk og likviditetsmæssigt vanskelig situation". Det kan altså tyde på, at det ikke er alle kommuner der har ansøgt, som har lige stort behov for det lån, som puljen kan udløse. Det indtryk styrkes af, at en række af de kommuner som normalt anses for vanskeligt stillede ikke har søgt. Det gælder eksempelvis Lolland og Assens.

Et hurtigt blik gennem ansøgningerne viser da også, at nogen kommuner har været mere beskedne i deres ansøgning end andre. Eksempelvis er Slagelse gået all in, og har søgt om puljens fulde beløb på 200 millioner kroner.

Roskilde, Haderslev og Frederikshavn følger derefter - dog med væsentligt mindre beløb.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

En mulig forklaringsårsag til, at det ansøgte beløb overstiger puljens størrelse i så høj grad er, at man i ansøgningen til lånepuljen blot har skullet skrive det ansøgte beløb og kommunens kontaktperson. Dermed har det været en nem pulje at ansøge, hvorfor det ikke har krævet mange ressourcer at forsøge at skrabe lidt ekstra lån hjem til kommunen.

Social- og Indenrigsministeriet har angivet tre kriterier, som ansøgningerne til puljen vurderes på.

Kommunens aktuelle likviditet, kommunens strukturelle underskud og størrelsen på kommunens langfristede gæld. Med udgangspunkt i de 3 kriterier, har NB-Økonomi rangeret kommunerne efter, hvor sandsynligt det er, at de får del i puljen.

Her udgøres top 3 af Morsø, Aalborg og Vejen, mens Furesø, Vallensbæk og Halsnæs med al sandsynlighed må se langt efter at få del i lånepuljen.

Se i tabellen her, hvordan vi har vurderet alle ansøgeres mulighed for at få del i puljen.

OBS: Det står ikke oplyst i de angivede kriterier, om det tæller positivt eller negativt for ansøgningen, at kommunen har en lav langfristet gæld. Vi har antaget, at en lav gæld tæller positivt, da en høj gæld normalt vil være udtryk for, at man har høj likviditet, og tidligere har fået fordelagtig adgang til lån.