Regeringens beslutning om at finansiere tidlig pension via det økonomiske råderum i 2021 og 2022 vil ikke kollidere med budgetloven, men det vil umiddelbart reducere den forhandlingsreserve, som finansministeren kan lægge på bordet ved finanslovsforhandlingerne. Sådan lyder vurderingen fra professor i økonomi Philipp Schröder fra Aarhus Universitet.

"Min forventning er, at det her ikke kommer i karambolage med budgetloven. Men du tager fra andre politikområder, som du så måske fortryder om to eller tre år, at du ikke kunne give flere penge," siger han til NB-Økonomi, og understreger at den prioritering netop er det, som politikere skal beslutte.

Andre politikområder betyder i finanslovspolitik de nye udgiftskrævende tiltag, som partierne i disse uger står i kø for at lancere. Philip Schröder understreger, at de strammere rammer ikke betyder, at politikerne er tvunget til at skære på den eksisterende service, men alene at man skal sortere lidt hårdere i ønsker til nye udgifter.

Embedsmændene advarede om udgiftsvækst

Regeringen foreslår, at man tager 200 millioner kroner i 2021 og 2,2 milliarder i 2022 fra råderummet for at finansiere tidlig pension.

Beslutningen om at bruge af råderummet kommer oven i at regeringen har udvidet kommunernes og regionernes driftsbudgetter med i alt 2,8 milliarder kroner, samt acceperet et udvidet bidrag til EU-budgettet på 4,5 milliarder kroner (målt som gennemsnit over de kommende syv år).

Selvom tallene lyder dramatiske, så påpeger Philipp Schröder, at Danmark kom ind i 2020 med et meget stærkt udgangspunkt.

"Det er vigtigt at politikerne forstår, hvornår man skal bruge sit råderum, og ikke ende i en situation som tyskerne, hvor alt gik ud på at holde "schwarze null". Hvis ikke man skal bruge råderummet nu, hvornår så," siger Philipp Schröder med henvisning til den aktuelle økonomiske krise.

Inden coronakrisen advarede Finansministeriets embedsmænd i Økonomisk Redegørelse mod at lempe finanspolitikken ud over de 0,4 procent, som beregningsteknisk var afsat til vækst i det offentlige forbrug i 2021. Det var bemærkelsesværdigt, fordi den ramme er væsentligt under det demografiske træk på cirka 0,65 procent og markant under væksten i de offentlige udgifter i 2020, som forventes at blive 1,3 procent.

Begrundelsen dengang var ikke hæftet op på det økonomiske råderum, men derimod på faren for en overophedning af økonomien. Altså en advarsel, hvis præmis er faldet væk med COVID-19 krisen.