De danske kommuner får 1,5 milliarder kroner ekstra til service i 2021. Det er 300-400 millioner kroner mindre, end kommunerne forventer at skulle bruge på flere børn og ældre, øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt sundhedsudgifter (som glider over på kommunernes budgetter fra sygehusene).

Til gengæld har kommunerne forpligtet sig til at finde cirka 750 millioner kroner gennem effektiviseringer.

Det regnestykke fik et forskelligt facit hos kommunerne og regeringen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovede danskerne et generelt velfærdsløft.

"Vi sikrer et løft, der ikke kun kommer de flere børn og ældre til gode, men også et løft der giver mulighed for at investere i velfærden generelt og på det specialiserede socialområde," lød det fra social- og indenrigsministeren.

Sådan udlægger KL's næstformand Martin Damm bestemt ikke økonomiaftalen. Han afviser, at aftalen giver plads til generelle velfærdsløft.

"Den enkelte vil ikke opleve bedre service, men vi kan levere den samme service til flere. Til den enkelte borger kan vi i 2021 levere det, som vi kunne levere i 2020. Men vi skal levere den service til flere, så derfor bruger vi flere penge på velfærd," siger Martin Damm til NB-Økonomi med henvisning til det stigende antal børn, ældre og handicappede.

"De ekstra penge på servicerammen skal blandt andet dække, at kommunerne har et demografisk udgiftspres med flere ældre - og for de fleste kommuners vedkommende - flere børn samt stigende udgifter til borgere med fysisk eller psykisk handicap eller andre særlige behov," siger professor i kommuneøkonomi Kurt Houlberg fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

"De halvanden milliard kroner ekstra på servicerammen er udtryk for et forhandlingsresultat - et kompromis mellem forskellige interesser. Der har ikke været nogen gavebod under forhandlingerne, når man tænker på, at ved forrige års forhandlinger blev der sat 1,7 milliarder kroner ekstra af på servicerammen for 2020," siger Kurt Houlberg til NB-Økonomi.

Krav om effektiviseringer på 750 millioner kroner

Uanset farven på regeringen i Danmark, så har alle kommuneaftaler de seneste mange år indeholdt et krav om effektiviseringer.

I 2021 skal kommunerne finde 750 millioner kroner, og her har kommunerne givet regeringen en betydelig indrømmelse ved, at de millioner 500 kroner ifølge aftalen skal findes ved at skære i brugen af eksterne konsulenter.

Aftalen er på dette område uklar.

På den ene side står der direkte, at "målet er, at flere opgaver skal løses af kommunernes egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor."

Det fremgår ikke af aftalen, om udgiften til de ekstra kommunale ansatte skal lægges oven i besparelsen på 500 millioner kroner, eller om den reelle nettobesparelse på at fjerne konsulentopgaver for 500 millioner kroner reelt bliver lavere.

Under forhandlingerne afviste KL's næstformand Martin Damm ret kontant, at kommunerne kunne finde væsentlige beløb på den konto.

"Vi har ambitionen om at nå det på eksterne konsulenter, men det vil ikke være sådan, at hver kommune leverer det, fordi det kommer an på den enkelte kommunes struktur og størrelse," siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Samtidig stiller KL et klart krav om, at staten hjælper kommunerne ved at droppe en del krav om, at eksterne konsulenter og revisorer skal inddrages på eksempelvis puljeområdet og jobområdet.

"Hvis forbruget af konsulener skal reduceres, så skal staten og kommunerne hjælpe hinanden, fordi det på en række områder er staten, som beder os om at bruge eksterne konsulenter," siger Martin Damm.

Serviceramme giver ikke plads til at fattige kommuner kan udvide servicen

Der har i år været særlig fokus på servicerammen, fordi regeringen i forbindelse med udligningsreformen lovede, at borgerne i de fattige yderkommuner ville få bedre service - uden at borgerne i de rige kommuner skulle få en dårligere service.

På et spørgsmål fra NB-Økonomi forsøgte finansminister Nicolai Wammen, at forklare, hvad borgerne i de fattige kommuner kan vente sig.

"Det giver mulighed for, at nogle kommuner, der tidligere har haft meget dårlig økonomi, nu kan få mere ro og også kan begynde at investere og sikre en bedre service for deres borgere," sagde finansministeren.

Han pegede samtidig på, at de fattige kommuner takket være udligningsreformen nu får råd til at udnytte den ekstra serviceramme til at dække de ekstra udgifter, som den demografiske udvikling giver.

De seneste år har en række kommuner - primært yderkommuner - helt enkelt afstået fra at bruge deres forholdsmæssige andel af væksten i servicerammen, fordi de ikke kunne finansiere ekstra udgifter.

Professor Kurt Houlberg pointerer, at servicerammen sætter grænser for, hvor meget kommunerne kan udvide deres service.

"Der er nogle kommuner, som takket været den nye udligningsaftale og permanentgørelsen af finansieringstilskuddet får ekstra penge i 2021. Men de risikerer ikke at kunne bruge alle de ekstra penge på grund af servicerammen," siger Kurt Houlberg til NB-Økonomi.

KL's formand Jacob Bundsgaard erkender, at den begrænsede ekstra serviceramme og udligningsreformen gøre det vanskeligere at fordele servicerammen mellem kommunerne i den faseopdelte budgetproces.

"Vi kommer til at have nogle diskussioner kommunerne imellem om, hvem der kan afholde udgifter, og derfor opfordrer vi også kommunerne til, at man i de lokale budgetdrøftelser giver noget fleksibilitet, så vi i fællesskab kan undgå at få en sanktion fra staten," siger han med en slet skjult henvisning til, at staten kan idømme kommunerne kollektivt en bøde på op til tre milliarder kroner i 2021, hvis de samlet overskrider servicerammen.