De danske velfærdsudgifter falder tilbage i en international sammenligning, når man tager højde for, at overførselsindkomster i Danmark beskattes. Det fremgår af en analyse af socialudgifterne, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag.

I en umiddelbar sammenligning er der kun to lande i EU og EØS, som bruger en større andel af BNP på social- og sundhedsudgifter end os, nemlig Frankrig og Finland. Men tallene snyder lidt, fordi Danmark beskatter overførselsindkomster relativt hårdt. Trækker man skattebetalingen ud, bliver Danmark også overhalet af Belgien, Østrig og Tyskland og ryger ned på en sjetteplads.

I Danmark udgjorde de samlede sociale udgifter brutto 708 milliarder kroner i 2018, men når der tages højde for, at modtagerne betaler skat af en del af de modtagne beløb i sociale ydelser, udgjorde udgifterne kun 608 milliarder kroner.

Socialudgifterne er i Danmarks Statistiks analyse hentet fra den såkaldte ESSPROS-statistik (European system of integrated social protection statistics) og omfatter også udgifter til sygehusvæsen og sygesikring.

Danmark skiller sig i international sammenligning også ud på en anden måde, idet vi er det land i Europa, som har den højeste andel af statslig finansiering af socialudgifterne; 83 procent af de samlede udgifter finansieres over skatten. I andre lande spiller arbejdsgiverbidrag og egenbetaling en relativt større rolle. Gennemsnittet for EU's hidtil 28 medlemslande er således 55 procent fra arbejdsgivere og sikrede, samt 40 procent offentlig finansiering.