
Borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen har fået styr på de stigende udgifter på det specialiserede område ved at bruge medarbejdernes faglige kompetencer til at udvikle kommunens tilbud.. ( - Foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Borgmester: Klassisk økonomistyring virker ikke på handicapområdet
Herlev Kommune har flyttet fokus fra klassisk økonomistyring til udvikling af tilbudene til handicappede børn og voksne for at stoppe kraftig vækst i udgifterne. Læs her, hvordan det er lykkedes.
Udgivet: 17/09/2019
Af Arne Ullum, [email protected]
Herlev er en af de kommuner, hvor budgettet for 2019 på handicapområdet ligger meget lavt i forhold til de faktiske forbrug sidste år. På børneområdet ligger budgettet 18,4 millioner kroner under det faktiske forbrug i 2018 og på voksenområdet 35,8 millioner kroner under.
Alligevel forventer borgmesteren, at kommunen kan overholde budgettet – dog efter at børneområdet har fået en tillægsbevilling på 8,4 millioner kroner. En af årsagerne til, at det er lykkedes at spare penge, er paradoksalt nok, at kommunen har flyttet fokus væk fra klassisk økonomistyring til udvikling af området.
“Økonomistyring i gængs forstand er ikke muligt på det her område,” siger borgmester Thomas Gyldal. “Hvis vi vil styre økonomien, skal vi bruge vores medarbejderes faglige kompetencer til at udvikle indsatsen, så den giver bedre effekt for en lavere udgift.”
Og det kræver ifølge Thomas Gyldal ikke bare en “finjustering, men derimod en “grovjustering” af kommunens tilbud.
I Herlev har det medført to ting.
For det første har kommunen indført et løbende samarbejde på tværs af centrene, så kapaciteten i de enkelte tilbud hele tiden justeres. Ifølge borgmesteren opdagede man i 2018, at kommunen havde ledig kapacitet på nogle områder samtidig med, at man købte ekstra kapacitet ind på andre tilbud med meget store ekstraudgifter til følge.
“Nu har vi lavet et såkaldt war-room, hvor cheferne på tværs af centrene mødes og hele tiden justerer kapaciteten – ganske enkelt fordi vores borgeres behov ændrer sig,” siger Thomas Gyldal.
Et andet områder handler om at udvikle billigere løsninger. Som et konkret eksempel nævner borgmesteren skoletilbud til børn med angst.
“Fremfor at køre dem i taxa på tværs af fire kommuner, så prøver vi at udvikle et tilbud her i kommunen, som opfylder deres behov, men som er langt billigere,” siger han.
Takket være de to indsatser, som gik i gang allerede i 2018, forventer kommunen at kunne overholde de justerede budgetter og dermed lægge et budget for 2020, som kun stiger lidt.
Glæder sig over nyt fokus på udvikling
Mens kommunernes økonomiaftale med den tidligere VLAK-regering for 2019 har fokus på klassisk økonomistyring, så har den nye aftale med den nye socialdemokratiske regering fokus på at stoppe udgiftsvæksten gennem udvikling.
Ifølge Gyldal er den ændring primært drevet af, at kommunerne har erkendt, at det specialiserede område ikke er styrbart i klassisk forstand.
“Det handler om meget mere end økonomistyring. Derfor er det godt at KL og regeringen er kommer til den fælles forståelse af, at her er udfordringer, som kræver at vi ser mere helhedsorienteret på det,” siger han.
Han understreger dog, at der er brug for både udvikling og økonomistyring.
“Det er ligesom at bygge et hus. Du har brug for både hammer og sav,” siger Thomas Gyldal.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23
Emner: Pleje, Socialøkonomi




































