En høj beskæftigelse vil øge råderummet frem til 2025, lyder en af konklusionerne om dansk økonomi, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde på pressemøde i Finansministeriet. (

En høj beskæftigelse vil øge råderummet frem til 2025, lyder en af konklusionerne om dansk økonomi, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde på pressemøde i Finansministeriet. ( - Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)

Høj beskæftigelse øger råderum med fem milliarder

En stærk beskæftigelse er med til at forbedre de offentlige finanser med fem milliarder frem mod 2025.

Udgivet: 27/08/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Et brandvarmt dansk arbejdsmarked giver de danske politikere fem milliarder kroner mere i det såkaldte finanspolitiske råderum frem til 2025.

Det viser Finansministeriets fremskrivning af økonomien frem mod 2025.

Råderummet er et forsøg på at regne ud, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse frem mod 2025.

Et stærkt arbejdsmarked betyder, at der er kommet flere i arbejde i Danmark end ventet. Dermed er de også en indtægt i stedet for en udgift for staten.

Det er den primære kraft bag en forbedring af de offentlige finanser, som øger råderummet.

Isoleret set bidrager de “underliggende forbedringer af de offentlige finanser” med 4,75 milliarder kroner. Derudover er der nogle tekniske justeringer, der betyder, at råderummet vokser med yderligere 0,5 milliarder kroner.

Det betyder, at der lagt sammen med det råderum, der er i forvejen, er 28,75 milliarder samlet i råderummet, hvis det offentlige forbrug er præcis det samme som i 2020.

Det svarer ifølge Finansministeriet til, at der er råd til en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent om året frem mod 2025, hvis hele råderummet afsættes til det formål.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22

Emner: Politik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]