Af Arne Ullum, [email protected]

Socialdemokratiet vil kun bruge cirka 6-7 milliarder kroner mere på velfærd i 2025 end Venstre, og Mette Frederiksen erkender, at velfærden også vil være presset, selvom hun bliver statsminister og gennemfører den økonomiske plan, partiet fremlagde mandag.

“Det er selvfølgeligt også vigtigt for os at understrege, at vi kommer ikke til at løse alle problemer – og vi vil stadig være udfordret på kvaliteten i vores velfærdssamfund. Vi lover hverken guld eller grønne skove, men vi er helt overbevist om, at vi kan gøre det bedre end i dag,” siger Mette Frederiksen.

Forklaringen er relativ enkel. Ligesom Venstre vil Socialdemokratiet bruge hele det økonomiske råderum til at dække det demografiske træk. Det betyder, at løft i velfærden til eksempelvis flere pædagoger pr. barn eller ny og bedre medicin skal betales gennem enten skatteforhøjelser eller besparelser andre steder i den offentlige sektor.

Ingen nye penge til velfærdsløft ud over nogle få valgløfter

Socialdemokratiet finder 5,1 milliarder kroner i nye skatteindtægter ved at hæve en række skatter og droppe den planlagte skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, og derudover er der en række andre budgetforbedringer i den offentlige sektor, som skal give ialt 9,8 milliarder ekstra oven i råderummet.

De ekstra budgetforbedringer består blandt andet i partiets ønske om at spare tre milliarder kroner ved at lægge loft over forbruget af konsulenter, og de penge skal bruges til at finansiere andre af partiet velfærdsløfter. Derudover skal arbejdsgiverne betale en større del af medarbejdernes sygedagpenge.

Denne del af Socialdemokratiets plan minder dermed i princippet om den nuværende regerings moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt har hentet en milliard i kommunerne til nye velfærdsinitiativer.

“Ét er de økonomiske rammer, noget andet, som er mindst lige så vigtigt, er at begynde at bruge pengene og vores medarbejderes tid på en en helt anden måde i den offentlige sektor,” siger Mette Frederiksen.

Klart signal om fortsatte krav til kommuner og regioner om effektiviseringer

Dermed sender partiformanden også et klart signal om, at mens det demografiske pres dækkes af nye penge, så skal store dele udgifterne til bedre velfærdsydelser dækkes gennem omprioriteringer og effektiviseringer.

“Vi vil blive ved med at være udfordret på velfærden, og derfor kræver det jo også forandringer af, hvad vores medarbejdere i den offentlige sektor laver. Når vi foreslår et loft over konsulenter, så er det fordi vi kan se, at de penge, vi bruger i velfærden, forsvinder nogle forkerte steder hen. Og vi bruger i dag utroligt mange ressourcer på projekter, processer, implementering, forandring og evaluering. Og når vi så har evalueret, så starter vi forfra på en ny proces, og så ruller det derudad. Alt det der menageri med new public management overdrevet bureaukrati og styring er i vores øjne med til at underminere muligheden for faktisk at have en velfungerende velfærdssamfund,” siger hun.

Det er samtidig et klart signal til især landets borgmestre og regionsrådsformænd om, at de vil fortsætte med at blive mødt med krav om effektiviseringer fra landets finansminister uanset, hvem der vinder det kommende valg.