Selvom indbyggerne i Region Hovedstaden har landets højeste indkomster, så er det ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis har den højeste velfærd. Således lever vestjyderne længere, fynboerne har mere fritid, og både nordjyder og vest- og sydsjællendere lever i mindre ulige landsdele.

Det viser formandsskabet for Det Økonomiske Råds Sekretariat, bedre kendt som de økonomiske vismænd, i deres seneste forårsrapport. Her sætter de fokus på de geografiske forskelle i velfærd i stedet for den klassiske opgørelse af velstand, som oftest er baseret på BNP pr. indbygger eller disponibel indkomst. Velfærd defineres i denne sammenhæng som forventet levetid, forbrug, fritid og ulighed.

Analysen bygger grundlæggende på et tankeeksperiment om, at hvis man ikke ved, hvilken familie man fødes ind i, hvor afgørende er geografien så for ens velfærd gennem livet?

Her viser vismændenes beregninger, at den geografiske forskel er meget markant og endda steget i løbet af de seneste år, når man alene måler på disponibel indkomst. Måler man i stedet på indikatoren for velfærd, så er uligheden markant mindre på tværs af landet, og desuden er uligheden ikke steget siden 2008.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Billedet ændres markant, når man i stedet ser på bopæl

I opgørelsen af velfærdsindikatoren har vismændene i sagens natur truffet en række metodiske valg, herunder primært at fokusere på fødested i stedet for bopæl. Det har mødt kritik fra blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der mener, at man undervurderer den geografiske ulighed, når man fokuserer på fødested i stedet for bopæl.

Vismændenes argument er, at de måler på, hvor afgørende det er for ens velfærd hvor i landet man fødes, mens AE-rådet argumenterer for, at man bør se på forskellene i de aktuelle livsvilkår på tværs af landet.

De økonomiske vismænd har dog også beregnet den geografiske ulighed på baggrund af bopæl.

Her er den afgørende forskel, at hvis man eksempelvis fødes på Lolland og flytter til København, uddanner sig til læge og bliver boende i hovedstadsområdet, så tæller man i den ene statistik med som en person fra Vest- og Sydsjælland, mens man i den anden statistik vil tælle med som en person fra hovedstadsområdet.

Begge dele kan være en god indikator for, hvor stor den geografiske ulighed er på tværs af landet, men fødested siger mest om mulighederne i livet, mens bopæl siger mest om de aktuelle livsvilkår.

Sammenligner man de to indikatorer, så ser man tydeligt, at forskellen mellem Region Hovedstaden i top og Syd- og Vestsjælland i bund er markant større målt på bopæl end forskellen mellem Syd- og Vestsjælland og Vestjylland målt på fødested.

Samtidig kan man se, at en stor del af den målte velfærd i Region Hovedstaden kommer fra tilflytning, hvor velfærdsindikatoren er markant højere målt på bopæl end på fødested, mens velfærdsindikatoren for de fleste andre landsdele er højere målt på fødested end på bopæl.