En række af de fattigste kommuner kan blive tvunget ud i store sparerunder på de øvrige velfærdsområder, hvis partierne bag finansloven vedtager en minimumsnormering på daginstitutioner efter de krav, som SF har stillet.

Frederikshavns Kommune risikerer at tabe 10 millioner kroner allerede i 2020, og det stiller byrådet i en helt umulig situation, siger borgmester Birgit S. Hansen (S):

"Jeg kan da ikke gå ud sige til borgerne, at der er nogen på Christiansborg, der har bestemt, at vi skal have minimumsnormeringer, så kære handicappede og ældre, da kommer vi lige til at skrabe nogle penge fra jer."

Forklaringen på, at de fattige kommuner taber penge, er, at de typisk har meget lave normeringer i daginstitutionerne i dag. Det vil derfor være relativt dyrt for disse kommuner at opfylde en minimumsnormering.

Og så hjælper det ikke meget, at Folketinget har pligt til at kompensere kommunerne under ét for ekstraudgifterne ved lovændringer - herunder også minimumsnormeringer. For de penge fordeles ikke efter de faktiske ekstraudgifter, men efter enten antallet af borgere eller i det konkrete tilfælde formentlig efter antallet af indskrevne børn i dagpleje og daginstitutioner.

Populært sagt, så får kommuner med lave normeringer en kompensation, som langt fra dækker deres udgift, mens kommuner med de bedste normeringer får et tilskud, uden at de har en udgift ved at opfylde minimumsnormeringerne.

NB-Økonomi har regnet på effekten, og cirka halvdelen af landets kommuner står til at tabe penge. Problemet er størst for de fattige kommuner, som dels typisk taber relativt de største beløb, dels ikke har finansiering til at dække udgifterne ved at tære på kassebeholdningen eller reducere opsparingen.

SF: Kommunerne må prioritere anderledes

SF's formand Pia Olsen Dyhr erkendte inden finanslovsforhandlingerne i går, at nogle kommuner får mindreni kompensation end deres udgift til minimumsnormeringer.

"Jeg syntes, det er en reel problemstilling. Der er to elementer i det. Det ene er, at vi allesammen skal være med til at løfte det, men der er også nogle kommuner, der skal prioritere anderledes," siger hun. "De kommuner der har valgt bevidst ikke at prioritere børneområdet, men i stedet har prioriteret erhvervsområdet, dem skal vi ikke bare løse alene på Christiansborg. Da skal man også løse det lokalt."

Hun burde komme i praktik herude i virkeligheden

Den udtalelse udløser vrede hos Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, som i 2020 står til at tabe cirka 13 millioner kroner, hvis der gennemføres minimumsnormeringer med en samlet udgift på 500 millioner kroner - som krævet af SF.

"Så må hun komme i praktik her i kommunen. Vi har ikke kun lave normeringer i forhold til børnepasning. Vi har også lave normeringer i forhold til ældreområdet, på hjemmehjælp, og vi har lave udgifter i folkeskolen. Så hvis hun har det billede, så skulle hun at se at komme herud i praktik, så hun kan se, hvordan virkeligheden er. Vi kan jo ikke finansiere mere, end vi gør. Hvis vi kunne sige, at vi er en kommune, der har nedprioriteret børneområdet i forhold til erhvervsudviklingen, så kunne hun have ret. Jeg syntes da, at hun skal komme ud og vise os, hvor vi skal finde pengene."

Ifølge Mogens Gade vil Jammerbugt Kommune blive tvunget til at spare på andre velfærdsområder.

"Så må regeringen jo tage ansvar for, hvor vi skal finde pengene, og det kan kun ske ved at at lukke nogle børneinstitutioner, skoler eller plejehjem."

SF-formand: Udligningsreform skal hjælpe kommuner

Pia Olsen Dyhr peger også på, at der ud over kompensation til kommunerne også vil komme en reform af den kommunale udligning næste år.

"Den bliver ganske afgørende, fordi der er nogle kommuner, som er udfordrede på grund af udligningen," siger hun.

Udligningsreformen kan dog tidligst få effekt i 2021, og SF-formanden lægger ikke skjul på, at der allerede skal ske noget med normeringerne i 2020.

"Det er afgørende for os, at det kan mærkes næste år, og derfor skal der et seriøst løft til både næste år og årene fremover," siger Pia Olsen Dyhr, som bekræfter, at SF kræver 500 millioner kroner til minimumsnormeringer i 2020.

Socialdemokratiet er skeptiske overfor minimumsnormeringer

Kommunernes bekymring har til gengæld vakt forståelse hos Socialdemokratiet, hvor finansordfører Christian Rabjerg Madsen anerkender faren for, at kommuner med lave normeringer bliver tvunget ud i besparelser på andre velfærdsområder for at finansiere minimumsnormeringer.

"Det er velkendt, at Socialdemokratiet forud for Finanslovsforhandlingerne havde nogle af de her bekymringer. Det handler eksempelvis også om, at vi i arbejdet med minimumsnormeringer skal passe på ikke komme til at lægge for meget bureaukrati ned over kommunerne, men også at vi i forhandlingerne skal tage hensyn til, at der er forskel kommunerne imellem."