Der er massivt pres på arbejdsmarkedet, og særligt industrien, byggebranchen og en række serviceerhverv oplever stor mangel på arbejdskraft. Derfor anbefaler vismændene i deres efterårsrapport, at man skal arbejde for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.

"Udenlandsk arbejdskraft bidrager til at mindske konsekvenserne på dansk økonomi af konjunkturudsving, og det er hensigtsmæssigt at overveje mulighederne for at tiltrække yderligere udenlandsk arbejdskraft i den aktuelle situation," hedder det i vismandsrapporten, som Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRs) offentliggjorde i går, tirsdag.

Konkret anbefaler vismændene, at man sænker beløbsgrænsen for, hvad man skal tjene for at få opholdstilladelse i Danmark som ikke-EU borger.

Anbefalingen kommer som en del af evalueringen af regeringens reformudspil "Danmark kan mere 1", som blandt andet indeholder en nedsættelse af dimittenddagpengene og en indførelse af de såkaldte "nyttejob", hvor nytilkomne flygtninge og indvandrere på langvarig kontanthjælp skal aktiveres 37 timer om ugen.

Udspillet får en relativt hård medfart af vismændene, og det skyldes primært, at de vurderer, at "Næsten alle initiativerne i regeringens udspil har karakter af strukturpolitiske tiltag, der ikke er specifikt målrettet det aktuelle kapacitetspres på arbejdsmarkedet".

Med andre ord, så er initiativerne mere langsigtede, og ændrer på den generelle struktur på arbejdsmarkedet, men løser ikke et problem her og nu.

I et andet afsnit i rapporten advarer vismændene specifikt imod, at man motiverer strukturpolitiske tiltag med konjunkturhensyn, altså at man eksempelvis indfører en ændring i arbejdsmarkedsstrukturen som en reaktion på et midlertidigt pres på arbejdsmarkedet.

"Grundlæggende reformer rettet mod at øge det effektive arbejdsudbud, eksempelvis i form af reformer af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, bør baseres på grundige strukturelle overvejelser og bør ikke være motiveret af konjunkturbetingede rekrutteringsudfordringer," skriver vismændene i rapporten.

Udspillet hjælper ikke her og nu - men det gør udenlandsk arbejdskraft

Ifølge rapporten vil det såkaldte beskæftigelsesgap i 2022 være 1,75. Det vil sige, at der er 1,75 procent flere i beskæftigelse end strukturpolitikken tilskriver. Samtidig gennemgår rapporten en række faretruende signaler for kapaciteten på arbejdsmarkedet, hvor vismændene vurderer, at der på kort sigt er et akut behov for arbejdskraft.

Men ifølge vismændene vil regeringens arbejdsmarkedsudspil ikke løse udfordringen med arbejdskraft nu og her, og det skyldes, at tiltagene først har effekt fra 2023, hvor vismændene vurderer, at kapacitetspresset på arbejdsmarkedet er drevet over.

"Hovedparten af tiltagene rettet mod arbejdsmarkedet har desuden først effekt fra 2023, og de bidrager derfor ikke nævneværdigt til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet på kort sigt," skriver vismændene.

Derfor vurderer de, at det mest effektive for at løse rekrutteringsudfordringerne på kort sigt vil være at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, hvilket eksempelvis kunne være i form af at sænke beløbsgrænsen.

Netop for at undgå, at en nedsættelse af beløbsgrænsen har en strukturel effekt, så foreslår vismændene, at man eventuelt kunne gøre beløbsgrænsen konkjunkturbetinget.

"En lavere beløbsgrænse kan øge indvandringen af højtkvalificeret arbejdskraft fra ikke-EU-lande strukturelt. Beløbsgrænsen kan eventuelt gøres betinget af konjunktursituationen," skriver de i rapporten.

Med andre ord, så foreslår de, at i perioder med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft skal man have en lavere beløbsgrænse for at tiltrække mere arbejdskraft, og i perioder med lavkonjunktur og høj arbejdsløshed skal man have en højere beløbsgrænse, så personer i Danmark har nemmere ved at komme i beskæftigelse.

Muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft indgår ikke i regeringens reformudspil.