Når KL's topforhandlere i morgen, tirsdag, ved indledningen af de årlige økonomiforhandlinger afleverer en plan til et markant løft af socialområdet til en samlet pris på op imod fem milliarder kroner, så er det en historisk udfordring af den socialdemokratiske regering.

Lige nu tyder alt på, at det kan ende med et slagsmål mellem regeringen og kommunerne, som kan få kommunernes fejde med Claus Hjort Frederiksens i 2016-2017 til at blegne.

Dengang handlede det om i KL's optik urealistiske sparekrav til kommunerne i form af omprioriteringsbidraget. Den her gang handler det om urealistiske velfærdsløfter, uden at pengene følger med.

Et god målestok for konflikten er, at KL stik imod mange års politiske linje har valgt at gå fuldt ind i et uhørt velfærdskapløb med regeringen. KL's plan er lidt forenklet sagt lige så urealistisk, som de mange løfter om bedre forhold for de handicappede, som er kommet fra især social- og ældreminister Astrid Krag (S) men også fra en bred vifte af socialordfører i Folketinget.

Hvis KL's plan skulle gennemføres, så ville den beslaglægge fem milliarder kroner af det samlede frie økonomiske råderum til og med 2025 på i alt 6,5 milliarder kroner (altså det råderum som er tilbage efter flere penge til ændret demografi og en allerede vedtaget vækstpakke).

Dermed ville der være 1,5 milliarder tilbage til fire års finanslovsforhandlinger eller cirka 400 millioner kroner om året. Dermed ville finansministeren ikke kunne give støttepartierne nogen indrømmelser, uden at pengene skulle findes gennem kompenserende besparelser. Det ved alle på Christiansborg og i KL-toppen godt er totalt urealistisk.

KL er trætte af urealistiske løfter på socialområdet

Nøglen til at forstå KL's udspil kommer fra Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s Socialudvalg.

"Med de meldinger vi løbende ser i medierne fra Folketingets politikere og regeringen om behovet for et markant løft til området, ser vi det som en formsag, at regeringen også afsætter de nødvendige ressourcer til at indfri de store ambitioner,” siger han i KL's officielle pressemeddelelse.

Oversat til almindelig dansk siger Wilbek: KL er hamrende trætte af, at regeringen og Folketingets ordfører igen igen kommer med løfter om forbedrede forhold på det sociale område, som KL opfatter er helt og aldeles urealistiske i forhold til de økonomiske rammer, som budgetloven og regeringen sætter for kommunernes serviceudgifter.

KL og skiftende regeringer har historisk beskyttet de offentlige finanser gennem en fælles forståelse af, at KL på den ene side holdt igen med uhæmmet at kræve flere penge, mod at regeringen til gengæld holdt igen med uhæmmet at puste borgernes forventninger til bedre kommunal service op i niveau, som der ikke var økonomisk dækning for.

KL opfatter, at regeringen og i stigende grad også partierne i Folketinget har brudt den forståelse, og derfor kaster KL nu handsken og udfordrer regeringen til en uhørt velfærdsduel.

Ved at fremlægge en plan med alle ministrenes (læs Astrid Krags) og ordførernes løfter, så tvinger KL regeringen til et ubehageligt valg.

Enten må regeringen tilpasse sine velfærdsløfter til de økonomiske rammer og dermed også forsvare mange af de upopulære kommunale besparelser på området, eller også vil KL igen og igen udstille regeringens løfter til vælgerne som løfter uden noget hold i virkeligheden.

Den socialdemokratiske regering kan næppe holde til en åbenlys konflikt med parties mange borgmestre - præcis som Claus Hjort Frederiksen ikke kunne holde til en massiv konflikt med Venstres borgmestre i 2016 og 2017.

Derfor er et godt bud på en løsning af konflikten, at regeringen dæmper sine mange velfærdsløfter, og at kommunerne får eksempelvis 400-700 millioner kroner om året til at styrke området. Nogle af pengene kommer muligvis først ved finanslovsforhandlingerne.

Handicaporganisationer styrker KL's position

De fleste handicaporganisationer er ikke hverken økonomiske eller politiske novicer, og de ved derfor udmærket godt, at regeringen ikke kan finde fem milliarder til handicapområdet. Men de ved også, at konflikten mellem KL og regeringen måske er deres bedste chance for at få reelt løft af området i mange år.

Det er formentligt forklaringen på, at mange af handicaporganisationerne og fagforbund i dag har taget positivt imod KL's udspil og dermed øger presset på regeringen.

Til gengæld kommer den mest præcise analyse måske fra talspersonen fra bevægelsen Enmillionstemmer, der står bag et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne. Monica Lyllof kalder KL-forslaget på Twitter for "et snedigt træk af kommunerne at lege flaskehalsen peger på. Et urealistisk krav på 5,5 milliarder kroner får Astrid Krags historiske løft til at blegne." (Monica Lylloff bruger tallet 5,5 milliarder, som fremgik af omtale i Politiken, mens NB-Økonomi bruger KL's egen udlægning, som er "op imod fem milliarder kroner", red.)

Astrid Krag er hovedperson i konflikten

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) er en nøgleperson i den historiske konflikt mellem KL og regeringen, fordi hun igen og igen har stillet borgerne og de handicappede et markant løft i den kommunale service i udsigt.

Startskuddet til konflikten lød allerede for halvandet år siden, da Astrid Krag som social-og indenrigsminister afleverede en tale ved det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg (KØF), som efterlod især socialdemokratiske borgmestre og ledende byrådspolitikere med hovedrysten, stilfærdig undren, sarkasme og raseri.

Årsagen var, at Astrid Krag åbenlyst undsagde lukningen af små plejehjem, skoler og daginstitutioner, og talte for at borgmestrene skulle stoppe med at tænke stordriftsfordele og i stedet se på "nærhedsfordele".

Baggrunden for raseriet var, at mange af Astrids Krag partifæller med blødende socialdemokratiske hjerter og under højlydte lokale protester havde lukket små plejehjem, børnehaver og skoler for at effektivisere ældreplejen og andre serviceområder.

De socialdemokratiske borgmestre og byrådspolitikere støttede ikke besparelserne ud fra nogen form for et ideologisk eller politisk ønske, men opfattede det som deres pligt at overholde de aftaler om økonomien, som KL havde indgået med skiftende regeringer.

Derfor ramte ministerens kritik så hårdt. Og det er kun blevet værre, hver gang Astrid Krag har kritiseret kommunerne for at spare på socialområdet, og sagt at regeringen har givet kommunerne de nødvendige penge.

Astrid Krag har henvist til de løft kommunerne fået ved de seneste økonomiaftaler, men bevidst eller ubevidst har undladt at fortælle, at langt de fleste penge er givet til at at dække udgifterne til at flere børn og ældre, mens der kun er givet meget små beløb til at dække udgiftsskredet på det specialiserede socialområde.