
- Foto: Varde Kommune
Varde-budget prioriterer det specialiserede voksenområde og detailhandel
Udgivet: 17/09/2025
24 af 25 byrådsmedlemmer i Varde Kommune har indgået en budgetaftale for 2026-2029. Bag aftalen står partierne Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Nærdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Dermed er DF ikke en del af aftalen.
De tre primære fokusområder for aftalen er velfærd, at give et stærkt fundament videre til det næste byråd og udviklingen af lokalsamfund.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
I budgetaftalen afsættes 6 millioner kroner i 2026 til at imødegå de stigende udgifter på specialundervisningsområdet, samt 7,2 millioner kroner i 2027. Derudover afsættes der 10,4 millioner kroner i 2026 til at håndtere udgiftsstigningen på det specialiserede voksenområde.
Byrådet giver også detailhandlen i kommunen opbakning ved at tilføre 5,2 millioner kroner over fire år til Handelsrådet for at understøtte og udvikle aktiviteter inden for detailhandlen.
Også ældreområdet får en håndsrækning. Her er der afsat 7,5 millioner kroner årligt til at dække stigende udgifter.
Se flere budgetforlig her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026
AØM
Sidst opdateret: 29/09/2025 - 14:26
Temaer: Budget 2026









































