Når forhandlingerne om næste års finanslov går igang, så vil partierne udenfor regeringen få en særegen og brutal lektion i, hvordan udbud og efterspørgsel påvirker prisdannelsen.

Med en forhandlingsreserve til politisk fordeling på kun 200 millioner kroner er der lagt op til, at partierne sådan rent matematisk kan ende med kun at få indrømmelser for små fem millioner kroner pr. ekstra mandat, de kan levere til et forlig om næste års finanslov. Det er omkring en tiendeldel af den pris, som støttepartierne til S-regeringen typisk fik ved finanslovsforhandlingerne fra 2019-2021.

Når forhandlingsreserven er meget lille, skyldes det ud over økonomisk tilbageholdenhed, at en del af den oprindelige reserve er brugt, når regeringen har indgået aftaler med brede flertal i Folketinget om psykiatri, akutpakke og andre ting.

"Jeg sagde dengang, at så var der færre penge at forhandle om ved finansloven, og det håber jeg, de husker nu," siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Derudover er der noget rent teknik i, at nye udgifter kun når at tælle med i regnskabet i en del af 2023.

"Som følge af folketingsvalget er fremsættelsen af finanslovforslaget blevet betydeligt forsinket, og nye initiativer i 2023 vil derfor kun i begrænset omfang nå at have virkning," står der om forhandlingsreserven i forslaget.

Mandaternes brutale logik

Dermed er der lagt op til en brutal lektion i mandaternes logik for især SF, De Radikale og De Konservative, som traditionelt har vægtet meget højt at være med i forlig om finansloven.

Siden er Danmarksdemokraterne også stødt til forhandlingsbordet, og ender de også med at byde ind, så vil der være 46 mandater, som skal deles om indrømmelser for 200 millioner kroner.

Muligheden for kun at få helt symbolske indrømmelser gør det meget sandsynligt, at Enhedslisten, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil ende med at stå udenfor forliget bag finansloven.

De minimalistiske muligheder for indrømmelser vil blive særligt tydelig for De Radikale, som udover ministerposter drømte om fem milliarder kroner ekstra til børneområdet i de regeringsforhandlinger forrige år, som de forlod i allersidste øjeblik.

Med De Radikales syv mandater, så risikerer partiet kun at få indrømmelser for 35 millioner kroner. Og netop De Radikale vil som selverklæret støtteparti for regeringen have meget svært ved at stå undenfor et forlig.

Så det er ikke kun på hestemarkedet, at udbud og efterspørgsel styrer priserne. Det gælder også på Christiansborg, hvor en flertalsregerings efterspørgsel efter flere mandater er lille, og især de traditionelle magtpartiers behov for at være med i et forlig er stort.