Omkring en million danskere har haft behov for hjælp til at sætte gang i at skifte fra NemID til MitID i 2022. Og det har været kommunerne, der har forestået opgaven, og implementeringen har ikke været noget billigt bijob.

Ifølge en rundspørge udført af Avisen Danmark, hvor 82 af landets kommuner har svaret, har de samlet brugt 100 millioner kroner på opgaven hidtil. Der mangler dog oplysninger om udgifter fra både Odense og Aalborg kommuner - så beløbet må forventes at være en del højere.

Københavns og Aarhus kommune, der også har suverænt flest indbyggere, har ifølge egne oplysninger haft de største udgifter til MitID. I Aarhus har man brugt 6,3 millioner kroner, mens Københavns Kommune har spenderet 9,4 millioner kroner på at hjælpe borgerne over på den nye digitale nøgleløsning.

Pengene er brugt på at ansætte vikarer, udbetale overarbejdsbetaling, etablere udekørende borgerservice, revision, kurser og oplæring. I flere kommuner har det også været nødvendigt at investere i inventar som f.eks. ekstra skranker til ekspedition i borgerservice.

Mange kommuner har oplyst til Avisen Danmark, at man ikke på forhånd budgetterede med MitID-udgifter. Flere har forventet, at en ny, statslig opgave bliver kompenseret af staten, men sådan bliver det ikke, oplyser Kommunernes Landsforening (KL).

I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og staten for 2023 endte kompensationen med at blive på 11,1 millioner kroner til kommunerne i forbindelse med MitID. Derfor er det nu op til kommunerne selv at finde de resterende mange millioner kroner til at dække udgifterne.

"De omkring 11 millioner kroner er ikke i overensstemmelse med kommunernes udgifter, men de skal ses i lyset af, at der samtidig var andre opgaver på området, som kommunerne ikke skulle betale for. Vi er endnu ikke helt i mål med implementeringen, og derfor holder vi naturligvis også nøje øje," siger Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Odense, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.