Der omfordeles i dag færre indkomster på tværs af det danske samfund, eksempelvis til SU-modtagere og ledige, end der gjorde for 25 år siden. Dermed stiger uligheden i indkomsterne.

Der omfordeles i dag færre indkomster på tværs af det danske samfund, eksempelvis til SU-modtagere og ledige, end der gjorde for 25 år siden. Dermed stiger uligheden i indkomsterne. - Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Ny analyse: Indkomstuligheden er vokset med 33 procent på 25 år

En ny analyse viser, at uligheden i danskernes disponible indkomst er vokset med 33 procent på bare 25 år. Udviklingen skyldes en lavere grad af omfordeling.

Udgivet: 04/10/2022

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Forskellen i danskernes disponible indkomst er steget støt de seneste 25 år, hvor indkomstuligheden samlet set over perioden er steget med 33 procent, når man ser på udviklingen i den såkaldte Gini-koefficient.

Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Udviklingen skyldes, at man gennem forskellige politiske tiltag, som eksempelvis lavere overførselsydelser relativt til lønindkomsterne, omfordeler en lavere del af indkomsterne i dag, end man gjorde for 25 år siden.

Ser man alene på forskellen i markedsindkomsterne (indkomster før skat og overførselsindkomster), har det ligget relativt stabilt siden 1995. Dog var der et spring omkring finanskrisen, hvor Gini-koefficienten steg fra omtrent 0,50 til 0,54.

Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed i samfundet. Lidt forsimplet betyder en Gini-koefficient på 1, at én person får 100 procent af indkomsterne i et givent samfund, mens en Gini-koefficient på 0 betyder, at alle i samfundet har præcis samme indkomst.

Når koefficienten for markedsindkomsterne har været relativt uændret over perioden, så betyder det, at forskellen i bruttoindkomster mellem danske lønmodtagere har ligget på nogenlunde samme relative niveau siden 1995. Hvis eksempelvis en topdirektør tjente to millioner kroner i 1995 og tre millioner i 2019, så er indkomsten for en person i et job med relativt lav indkomst steget tilsvarende fra 200.000 om året til 300.000 om året.

Men ser man alene på markedsindkomster, så får man et indtryk af, at indkomsterne fordeles meget skævt i Danmark. Det skyldes dels lønforskelle blandt personer i arbejde, dels at selvstændige, pensionister, studerende og ledige har en lav eller negativ markedsindkomst.

Men på grund af den store grad af omfordeling i det danske skatte- og overførselssystem, så er Gini-koefficienten martkant lavere, når man ser på disponibel indkomst, der inkluderer skatter og overførselsindkomster. Den giver et mere retvisende mål for den faktiske fordeling af goderne i samfundet.

Men det er altså her, der er sket en stor udvikling gennem de seneste 25 år. Mens Gini-koefficienten for disponible indkomster i 1995 var cirka 0,23, så er den i 2020 cirka 0,31. Det er en stigning i uligheden på hele 33 procent i løbet af perioden. I samme periode er graden af omfordeling i Danmark faldet markant fra 55 procent til 44 procent i 2019.

Omfordelingseffekten er et mål for, hvor meget Gini-koefficienten på markedsindkomster sænkes efter skatter og overførsler. Fordi udviklingen i omfordelingsgraden i høj grad følger udviklingen for Gini-koefficienten for disponible indkomster, så tilskriver rapporten i høj grad den øgede ulighed i disponible indkomster, at graden af omfordeling er faldet.

null
Grafen viser, at uligheden i markedsindkomster har ligget på et relativt stabilt niveau siden 1995 med undtagelse af et spring opad omkring finanskrisen. Til gengæld har uligheden i disponible indkomster været støt stigende siden 1995, mens omfordelingseffekten er faldet. Bemærk, at højre akse, som måler omfordelingseffekten, er vendt på hovedet i grafen, så en stigende kurve betyder et fald i omfordelingen.

Sidst opdateret: 05/10/2022 - 12:30

Emner: ulighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]