Sosu'er og FOA er med til at tale sosu-faget ned i medierne. Det skaber myter, fordomme og dårligt image om social- og sundhedsfaget. Det viser ny undersøgelse fortaget af Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).

Det hænger dog nøje sammen med, at medierne vinkler negativt om faget i 75 procent af tilfældene. Men når FOA og sosu'er bidrager med kilder og oplysninger til de negativt vinklede historier, så skader man sosu'ers image, lyder det i rapporten.

"Gentagne artikler eller dokumentarer med historier med skandalesager om fx uacceptable forhold i ældreplejen og uværdig behandling af borgere bidrager til de negative fortællinger og vinklinger. Kigges der nærmere på hvem, dvs. hvilke kilder, der konstituerer disse fortællinger i medierne, er det ofte social- og sundhedsmedarbejderne selv og deres faglige organisation FOA," står der i VIVE-rapporten.

Rapporten er relevant, fordi der i øjeblikket er massive problemer med at rekruttere sosu'er i kommunerne. Men det er også svært at tiltrække unge mennesker til uddannelserne og fastholde dem i faget.

VIVE-rapporten foreslår derfor, at man arbejder målrettet med at forbedre sosu'ernes image. Rapporten har oplistet 31 punkter, man kunne arbejde på.

Èn ting kan være et opgør samlebetegnelsen "sosu'er", som mange medier - inklusiv os selv her hos NB-Økonomi - bruger. Det skyldes, at der er for mange faggrænser, der bliver blandet sammen, og forskellige uddannelseslængder. Der er eksemplvis forskel på sosu-assistenter og sosu-hjælper.

Det første forslag fra VIVE lyder derfor:

"Drøftelse af nye titler, der adskiller faggrupperne og afspejler faglighed".

Faget skal i 31 punkter tales koordineret op

Det er ikke sådan, at der kun hersker et negativt billede af sosu'er og omsorgsfaget. Der er også en positiv fortælling, hvor personalet betegnes som hverdagens helte, som er omsorgsfulde. Det handler i høj grad om, at både sosu-assistenter og sosu-medhjælpere også taler deres fag op.

"Kilderne til det positive image om social- og sundhedsfagene, som eleverne selv forsøger at tale op/frem, stammer derimod fra hhv. deres eget erfaringsbaserede kendskab til arbejdet og bekendte med tilknytning til social- og sundhedsfagene," står der i rapporten.

Regeringen mener ikke, at det er nok at tale faget op. "Der skal mere til", siger Astrid Krag (S), som er social- og ældreminister i en pressemeddelelse.

Astrid Krag remser forskellige tiltag op i pressemeddelelsen, som regeringen har forsøgt at gøre på området. Ansætte 1.000 flere medarbejdere, øge taxametertilskuddene til skolerne til studerende over 25 år, og flere penge til ældreområdet. Det er dog ikke nogle af de ting, som er nævnt i VIVE-rapportens 31 punkter, som skal til for at forbedre fagets image.

Der konkluderes i stedet i rapporten, at man skal have "øget fokus på folkeoplysning og på formidling af de positive historier", det gælder også at tænke mere mediestrategisk for at få de gode historier ud.

Dernæst peger de på:

* "Bedre samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og social- og sundhedsuddannelserne".

* "Skærpet fokus på de strukturelle rammer inden for social- og sundhedsfagene".

* "Oplysning og øget kendskab blandt voksne rekrutteringsmålgrupper".

* "Fokus på at sikre en ensartet og tydelig ansvars- og opgavefordeling".

* " Styrke overgangen mellem skole- og praktikforløb".

Astrid Krag (S) understreger dog, at selvom regeringen har afsat midler til ældreområdet, så gør penge det ikke alene. Derfor vil regeringen have en ny ældrelov.

"Med en ny ældrelov skal vi afskaffe dokumentationskrav og bureaukrati, så de ansatte i ældreplejen kan få lov til at bruge deres faglighed til det helt centrale: omsorgen og plejen for vores ældre," siger Astrid Krag.

Ældreloven er dog ikke blev vedtaget endnu, og bliver først fremlagt her i efteråret. Det betyder i praksis, at den næppe kan komme ud og virke på denne side af valget. VIVE har heller ikke nævnt en ældrelov i sine 31 punkter som vejen til at forbedre sosu-imaget.