Under finanslovsforhandlingerne vil finansordfører Andreas Steenberg (RV) ikke stille centrale krav om et løft af kommunernes økonomi på handicapområdet. Intet tyder på, at kommunerne og handicaporganisationerne kan se frem til en håndsrækning i finansloven.

Under finanslovsforhandlingerne vil finansordfører Andreas Steenberg (RV) ikke stille centrale krav om et løft af kommunernes økonomi på handicapområdet. Intet tyder på, at kommunerne og handicaporganisationerne kan se frem til en håndsrækning i finansloven. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Intet tyder på løft af handicapområdet i finansloven

Hverken Radikale Venstre eller SF har stort løft af kommunernes handicapindsats som krav til regeringen under finanslovsforhandlingerne. Dermed tyder intet på, at økonomien på området bliver løftet i finansloven.

Udgivet: 04/11/2021

Peter Risager

Journalist

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Hverken kommuner eller handicaporganisationer kan se frem til en mærkbar håndsrækning til det specialiserede socialområde i finansloven for 2022.

I sit oprindelige udspil havde regeringen ikke afsat ekstra penge til området, og nu tropper både Radikale Venstre og SF op til forhandlingerne uden store krav til handicapområdet.

Dermed er der ikke noget der peger i retning af, at det specialiserede socialområde får et løft i 2022, hvilket mange ellers håbede på, efter forårets økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. Her var handicapområdet til stor diskussion, men det endte med en usædvanligt klar tekst om, at regeringen bakker op om, at kommunerne laver prioriteringer på det specialiserede socialområde og styrer området stramt.

Ifølge finansordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, er et løft af handicapområdet ikke højt placeret på partiets ønskeliste til finanslovsforhandlingerne.

"Vi kommer til at have nogle forslag på psykiatri og handicap, men vi går ikke til forhandlingerne om et generelt løft til kommunernes økonomi. Der prioriterer vi folkeskolen og klima. Det er også set i lyset af, at der ikke er særligt mange penge at gøre godt med. Og vi synes ikke, at man bare skal give los på økonomien," siger han.

Han mener ikke, at det ville være økonomisk holdbart at udvide kommunernes økonomi i den nuværende situation, og derfor har man valgt at prioritere andre områder.

"Vi er jo på randen af en overophedning. Og vi har jo desværre en regering, som ikke er en reformregering. I modsætning til regeringer lige siden Schlüter, som lavede reformer der skaffede hænder. Det er jo den største udfordring at sørge for at kagen bliver større, det har vi ikke en regering, der gør. Så vi ser ikke for os, at man bare åbner sluserne," siger Andreas Steenberg.

SF vil flytte opgaver til regionerne

I SF går man til forhandlingerne med et krav om at styrke indsatsen på handicapområdet for de specialiserede behandlinger. Det vil man gøre ved at regionerne skal overtage behandlingen af særligt vanskelige og sjældne handicap fra kommunerne. Hertil skal staten yde et bidrag på 250 millioner kroner, mens kommunerne ligeledes skal bidrage med 250 millioner kroner.

Dermed er det altså ikke et løft af kommunernes økonomi på handicapområdet, som SF vil kræve til forhandlingerne.

"Vi vil have tilbud opbygget igen i regionerne. Især hvad angår de specialiserede behandlinger. Det giver en medfinansiering på 250 millioner, og så tager vi 250 millioner fra kommunerne, for så skal de ikke løfte den opgave mere," siger partiets kommunal- og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Dertil vil partiet afsætte 100 millioner kroner til, at personer med handicap kan beholde bevilgede hjælpemidler så længe, man ønsker det, og at flere får tildelt de rette hjælpemidler.

Det skal dog ses i sammenhæng af, at SF samlet kommer med forslag til 4,8 milliarder kroner, og finansminister Nicolai Wammen har lagt op til en forhandlingsreserve på blot 1,2 milliarder kroner.

Derfor bliver det næppe noget bemærkelsesværdigt løft af kommunernes økonomi på det specialiserede socialområde, der bliver resultatet af finanslovsforhandlingerne.

Både SF og Radikale Venstre prioriterer primært pengene i deres finanslovsudspil til folkeskoleområdet, klima og drikkevand, som du kan læse mere om i nedenstående artikel.

Læs også:
Se nye forslag til finansloven, som vil påvirke kommunerne
Velfærdslov skiller vandene

SF vil desuden bakke op om regeringens forslag til en velfærdslov, der skal garantere at kommunerne får fuld demografisk dækning ved de årlige økonomiaftaler i takt med at der blive flere børn og ældre.

Det er til gengæld ikke noget, som Radikale Venstre vil bakke op om.

"Man kan jo ikke lave en lov, der giver penge, hvis man ikke har skaffet pengene. Grunden til at man kan give kommunerne løbende penge er jo, at der er lavet reformer af andre statsministre end Mette Frederiksen," siger Andreas Steenberg.

Dermed ser det ikke ud til, at regeringen kan samle et flertal for velfærdsloven, medmindre man kan få Dansk Folkeparti ombord. De resterende blå partier bakker umiddelbart ikke op om velfærdsloven.

NB-Økonomi har været i kontakt med Enhedslisten, men pressetjenesten oplyser, at finanslovsudspillet ikke er færdigt endnu, og derfor har vi ikke fået adgang til partiets krav til forhandlingerne.

Sidst opdateret: 09/11/2021 - 14:06

Temaer: Finanslov

Emner: Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]