Langtidsledigheden er faldet mere end 25 procent siden toppen i april i hele 70 af landets kommuner. Det viser ny data fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) for antallet af langtidsledige i september.

Selvom tallene dæmper frygten for, at coronakrisen ville sende mange tusinde danskere ud i langtidsledighed, så viser tallene også, at der i september stadig var flere langtidsledige end før coronakrisen i 72 ud af de 98 kommuner. (Definitionen af et langtidsledigt menneske er en person, der har været ledig 80 procent af tiden det seneste år.)

Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, der kommer i job i øjeblikket, er ikke set højere i de 13 år, der er ført statistik over det.

"Der er rift om arbejdskraft i øjeblikket. Virksomhederne skriger på ansatte, og det betyder, at der er nogle af dem på kanten af arbejdsmarkedet, hvor der opstår jobåbninger," siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos AE, i en pressemeddelelse.

Erik Bjørsted forventer, at antallet af langtidsledige vil fortsætte ned, fordi der er mange virksomheder, som døjer med mangel på hænder. Han forudser, at man ved udgangen af 2023 vil være på samme niveau for langtidsledigheden som inden coronakrisen.

Ud over personer på dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere ses der ifølge Erik Bjørsted et fald i ledigheden blandt grupper, der er endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

For eksempel kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end at være arbejdsløs.

Største fald i Nordvestjylland og mindste i hovedstaden

Det geografiske billede af faldene i langtidsledighed viser en tendens til, at især en række nordvestjyske kommuner som Thisted, Morsø, Skive og Holstebro klarer sig godt, ligesom en række kommuner i Sydjylland og på Nordvestfyn.

Til gengæld haler hovedstadsområdet bagefter - her er det kun Solrød, som klarer sig bedre end landsgennemsnittet.