Analyse: KL kæmper mod historisk sammenbrud i kommunalt samarbejde

Del artiklen:
Det er ifølge en samstemmende vurdering fra en række centrale kilder intet mindre end det kommunale sammenhold som er på spil, når landets borgmestre i morgen fredag skal gøre et formentligt sidste forsøg på at få budgetterne for 2022 til at leve op til den økonomiaftale, som KL har indgået med regeringen.
Det er ifølge en samstemmende vurdering fra en række centrale kilder intet mindre end det kommunale sammenhold som er på spil, når landets borgmestre i morgen fredag skal gøre et formentligt sidste forsøg på at få budgetterne for 2022 til at leve op til den økonomiaftale, som KL har indgået med regeringen.

Borgmestre og KL-top frygter et kaos i det kommunale samarbejde, hvis ikke det lykkes at løse budgetstriden mellem landets borgmestre på møde i morgen.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Når landets borgmestre i morgen, fredag, kl. 10.00 logger sig ind i et virtuelt krisemøde, så markerer det en historisk situation. Landets kommuner har aldrig været tættere på et sammenbrud i den såkaldte faseopdelte budgetproces, som skal sikre at kommunerne samlet set overholder service- og anlægsrammen i den økonomiaftale, som de via KL har indgået med regeringen.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er det på trods af intenst telefondiplomati kun lykkedes KL’s topfolk, at banke overskridelsen ned omkring 100 millioner kroner på service og cirka en milliard på anlæg.

Formelt set er den største risiko – hvis de aktuelle overskridelser bliver en realitet – at alle kommuner skal betale en sanktion til staten på 150-200 kroner pr. indbygger, hvilket for langt de fleste kommuner blot er et lille greb i de ofte velpolstrede kassebeholdninger.

Men en kilde tæt på processen vurderer, at de reelle konsekvenser kan blive langt værre – og i værste fald blive starten på et egentligt sammenbrud i det kommunale samarbejde, som har sikret, at kommunerne er herre i eget hus, og at den enkelte kommune ikke er detailstyret af den til enhver tid siddende indenrigsminister.

Konkret er frygten, at regeringen vil indføre individuelle sanktioner over for de enkelte kommuner og dermed indføre en centralt fastsat service- og anlægsramme for hver enkelt kommune.

Intensiteten skærpes samtidig af, at der i morgen reelt kun er få dage tilbage til at få løst konflikten, fordi byrådene allerede i næste uge begynder at andenbehandle budgetterne og kort efter vedtager dem endeligt.

Sanktion kan starte bølge af nye overskridelser

Der er flere årsager til, at selv små sanktioner kan starte en voldsom konfliktoptrapning mellem landets borgmestre.

En mindre antal fattige kommuner med Langeland i spidsen har så få penge i kassen, at de reelt kan blive tvunget til at skære i service og anlæg, selv om de ikke har været med til at udløse sanktionen.

For en række andre kommuner, som for eksempel Kerteminde, så har byrådet skåret i velfærd og anlæg, for at levere sin del af de reduktioner, som skulle sikre en overholdelse af service- og anlægsrammen.

Spørgsmålet er, om de byråd vil fortsætte med at tage tæskene hos vælgerne ved kommunevalget for upopulære beslutninger, når andre kommuner i deres øjne bare kører på frihjul.

Kertemindes borgmester Kasper E. Olesen (S) var meget klar i mælet, da han her på NB-Økonomi i går annoncerede, at han vil anbefale byrådet, at udvide servicerammen med 10 millioner ud over det aktuelle budgetforlig, hvis kommunen bliver ramt af sanktioner.

Læs også:
Borgmester har mistet tålmodigheden: "Uden fælles budgetaftale udvider vi servicebudgettet"

Frygten er, at der kan blive tale om en ukontrolleret eskalering af budgetoverskridelser, hvis en række kommuner, på linje med Kerteminde, føler sig løst fra deres tidligere løfter om reduktioner.

Frygten er, at det i værste fald kan bringe de samlede overskridelser op på måske to eller tre milliarder kroner, og så vil den kollektive sanktion pludseligt være mellem 340 og 500 kroner pr. borger.

KL kæmper stadig for at finde millioner inden i morgen

KL’s topfolk er hele eftermiddagen i dag på telefonen med kontakt til borgmestre og kommunaldirektører for at få reduceret mankoen inden mødet i morgen. Men samtidig med at der skrabes små reduktioner ind, så er der også kommuner, som de seneste dage har meldt nye udvidelser ind.

Slagelse Kommune har eksempelvis meldt en renovation af en svømmehal til 72 millioner kroner ekstra ind, og dermed trukket hårdt i den gale retning.

Umiddelbart samler interessen sig om en lille gruppe, primært hovedstadskommuner med København i spidsen, som har meget store anlægsudgifter pr. indbygger. Ifølge NB-Økonomis oplysninger har København fortsat kun meldt cirka en halv milliard ind i reduktioner på kommunens første anlægsbudget på 4,7 milliarder svarende til omkring 24 procent af den samlede anlægsramme på 19,9 milliarder kroner.

Ministeriel langsommelighed hjælper ikke

Hele forløbet er yderligere blevet besværliggjort af, at Indenrigs- og Boligministeriet endnu ikke har meldt ud, hvor mange kommuner som får tilladelse til at hæve skatten uden sanktion. Ifølge ansøgningerne har fem kommuner søgt om at hæve skatten med i alt 77,5 millioner kroner.

Mindst en af kommunerne – Odense – har allerede meddelt, at såfremt kommunen ikke får bevilget sin skattestigning på 12 millioner kroner, så vil kommunen pille serviceudgifter for et tilsvarende beløb ud af budgettet.

Men ved middagstid her torsdag havde ministeriet fortsat ikke meldt sin beslutning ud, og dermed er den ministerielle langsommelighed med til at gøre det sværere at få kabalen til at gå op.

Flere forhold peger på, at udligningsopgør og KV-21 blokerer for løsning

Det bekymrer angiveligt flere borgmestre, at det ud fra de faktuelle forhold burde være en relativ nem sag at få løst problemet.

Den resterende overskridelse af servicerammen som angives til under 100 millioner kroner er så lidt, at borgmestrene blot kunne blive enige om at nedskrive de samlede reserver på cirka 900 millioner kroner med godt og vel 10 procent for alle.

Anlægsrammen er lidt mere speciel. Kommunerne får kun sanktion for at overskride budgettet, mens selve regnskabet ikke udløser sanktioner. Det betyder, at kommunerne – som det står lige nu – kan risikere at få en sanktion på en milliard kroner på nogle anlægsbudgetter, som måske aldrig bliver realiseret i regnskabet på grund af forsinkelser og mangel på arbejdskraft.

Den umiddelbare logik ville være at skære budgetterne til, så de overholder rammen, og derefter i værste fald få en overskridelse på regnskabet, som ikke udløser en sanktion.

Årsagen til ingen af de to oplagte løsninger er lykkedes er ifølge vurderinger fra centralt placerede kilder, at der er gået principper i sagen og eftertacklinger efter konflikten om reformen af den kommunale udligning.

Derudover spiller det givetvis også ind, at det kan ramme kommunalpolitikerne i valgkampen, hvis de har vedtaget anlægsbudgetter, hvor der reelt ikke er penge til de projekter, som byrådene har lovet vælgerne.

KL-formand Jacob Bundsgaard har imidlertid vist vejen til en mulig løsning i Aarhus, hvor man ganske enkelt har lagt en negativ buffer ind i anlægsbudgettet, som forventes udlignet ved projekter, som bliver forsinkede.

Hvis borgmestrene på mødet klokken 10.00 fredag bliver enige om at gennemføre den slags tekniske løsninger, så er kommunaldirektørerne allerede indkaldt til møde 11.30, så de tekniske løsninger kan blive omsat til virkelighed.

Hvis borgmestrene ikke bliver enige og blot fortsætter konflikten, så er der ifølge en kilde ikke noget rum for kommunaldirektørerne. 

Så må borgmestrene fortsætte med at slås.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her