Andreas Jegstrup bliver nu konstitueret kommunaldirektør i Sorø Kommune.

Andreas Jegstrup bliver nu konstitueret kommunaldirektør i Sorø Kommune. - Foto: Flemming Andreasen/Sorø Kommune

Ny konstitueret kommunaldirektør

Sorø Kommune får nu en ny konstitueret kommunaldirektør, Andreas Jegstrup. Han overtager efter Søren S. Kjær, som netop er blevet politianmeldt. Jegstrup har tidligere været direktør i Ringsted Kommune.

Udgivet: 26/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Vicekommunaldirektør Andreas Jegstrup er konstitueret som kommunaldirektør i Sorø Kommune, indtil en ny kommunaldirektør er ansat - formodentlig 1. december.

Konstitueringen af Andreas Jegstrup blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i aftes.

Borgmester Gert Jørgensen (K) siger i en pressemeddelelse i dag, torsdag:

"Jeg er glad for, at kommunalbestyrelsen har været enige om at konstituere Andreas Jegstrup som kommunaldirektør. Jeg sætter stor pris på samarbejdet med Andreas, og han vil være en værdifuld kapacitet for Sorø Kommune."

Læs også:
Kommunaldirektør bliver politianmeldt

58-årige Andreas Jegstrup træder ind i stedet for den skandaliserede og nu politianmeldte Søren Søndergaard Kjær, der har haft rod i sine bilag og brug af kommunens kreditkort.

Processen med at ansætte en ny kommunaldirektør i Sorø sættes nu i gang.

"Vi forventer at have en ny kommunaldirektør på plads 1. december," siger Gert Jørgensen til NB-Kommune.

Andreas Jegstrup har været vicekommunaldirektør i Sorø Kommune siden april 2021, hvor han overtog posten efter Henrik Nielsen. Foruden Andreas Jegstrup består Sorø Kommunes administrative ledelse af syv centerchefer.

Fakta om Andreas Jegstrup

Andreas Jegstrup har tidligere været direktør i Ringsted Kommune gennem en årrække, først som økonomidirektør, siden som social- og sundhedsdirektør. Før det har han arbejdet som økonomichef og ældrechef i Københavns Kommune.

Han er uddannet cand.scient.pol. og sygeplejerske. Han har desuden taget en lederuddannelse hos Kjerulf og Partner. Andreas Jegstrup er 58 år og bor i Jyllinge. Han har to voksne børn.

Sidst opdateret: 26/08/2021 - 13:52

Temaer: Navnenyt

Emner: Sorø Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]