Mange førtidspensionister flytter fra by til land

Flyttemønstrene for førtidspensionister viser tydeligt, at der er stor fraflytning fra byerne og en tilsvarende tilflytning til yderkommunerne.

Udgivet: 19/08/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Mens bykommunerne København, Odense, Aarhus, Esbjerg og Aalborg alle havde en fraflytning af førtidspensionister i perioden 2014 til 2019, så var der en stor tilflytning i en lang række yderkommuner.

Det viser en analyse fra Danmarks Statistik, der ser på flyttemønstrene for borgere på førtidspension. Konkret har analysen set på, hvor mange borgere på førtidspension, der er flyttet til og fra hver kommune fra 2014 til 2019 i forhold til, hvor mange borgere der er på førtidspension i kommunen i 2019.

Næsten alle hovedstadskommuner havde en nettofraflytning af førtidspensionister i perioden, mens de vest- og sydsjællandske kommuner havde stor nettotilflytning.

Den største nettofraflytning skete i Vallensbæk Kommune, hvor hele 14,7 procent af borgerne på førtidspension flyttede i perioden 2014-2019. Til gengæld har alle vest- og sydsjællandske kommuner haft en nettotilflytning, hvor Faxe Kommune havde den største tilflytning.

I Faxe Kommune er det 8,8 procent af førtidspensionisterne i 2019, der er tilflyttere siden 2014.

Samme mønster ses i Jylland og på Fyn, hvor de største byer har haft en nettofraflytning af kontanthjælpsmodtagere, mens de fleste yderkommuner har haft en nettotilflytning.

Dermed er det altså både sociale ydelser og de dertilhørende omkostninger til socialt udsatte borgere, der i stigende grad flyttes fra byerne til yderkommunerne.

Læs også:
Se her, hvem der vinder og taber på social eksport

Som du kan læse mere om i torsdagens tophistorie på NB-Økonomi, så kan det sætte kommunekasserne i yderkommunerne under voldsomt pres i de kommende år, fordi udligningssystemet ikke i tilstrækkelig grad fanger de strukturelle udviklinger i landets kommuner.

Se her, hvilke kommuner der har haft størst til- og fraflytning af førtidspensionister i forhold til antallet af førtidspensionister i kommunen.

Opdag NB Økonomis fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 19/08/2021 - 14:13

Temaer: Beskæftigelse

Emner: Førtidspension, Bosætning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]