
Forsiden af den første delrapport fra Reformkommissionen giver et kreativt billede af kommissionens verdensbillede.
Kommuner i fokus for nye reformer
Kommunerne er i fokus for tre af fem områder, som ifølge Reformkommission for såkaldte andengenerationsreformer på arbejdsmarkedet skal ændres markant.
Udgivet: 27/05/2021
Landets borgmestre, kommunalpolitkere og embedsmænd bør læse dagens rapport fra Reformkommissionen nøje. Tre af de fem fokusområder er kommunale kerneområder, og vil dermed også få en central placering i de endelige reformudspil.
Reformen vil have et særligt fokus på:
- De 50.000 i alderen 18-24 år, som hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og samtidig er uden job.
- De 190.000 danskere, som enten er langtidsledige, ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på den ene eller den anden ydelse, der har det til fælles, at de er ment som midlertidige – men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere blivende.
- Det komplekse møde mellem borgeren og det offentlige, som ifølge kommissionen ofte er præget af "kontraproduktiv kompleksitet".
Derudover vil kommissionen også have fokus på en fremtidssikring af uddannelserne og uudnyttede produktivitetspotentiale gennem reformer af arbejdsmarkedet.
Kommissionen betegner alle områderne som erkendte men uløste problemer.
"For det første har vi erkendt problemerne for længe siden. For det andet er der gjort et utal af forsøg på at løse dem. Og for det tredje er de – alle løsningsforsøg til trods – fortsat uløste," hedder det i dagens delrapport, som kortlægger fokusområderne for kommissionen.
Som et eksempel på vigtige men uløste problemer nævner kommissionen de 190.000 borgere udenfor arbejdsmarkedet:
"Tag fx gruppen af mennesker, som år efter år modtager den ene eller den anden offentlige ydelse eller indsats, uden at de af den grund kommer tættere på arbejdsmarkedet. I årtier har Danmark brugt enorme ressourcer på denne gruppe. Alligevel bliver gruppen ved med at være meget stor," hedder det.
Afgørende for, at der råd til velfærd
Selvom kommissionen anerkender, at dansk økonomi på mange områder i er topform, så er der ifølge rapporten "næsten statsgaranti for, at det offentlige – både finanserne og den offentlige service - vil komme under pres i de kommende årtier."
Årsagen er ifølge kommissionen, at borgernes krav til offentlig velfærd stiger og samtidig bliver det dyrere, fordi de offentlige ansattes løn stiger hurtigere end produktiviteten.
De seneste år har Danmark gennemført en lang stribe af vellykkede reformer, som primært har haft fokus på at ændre vilkårene for at modtage ydelser fra det offentlige - herunder ikke mindst folkepensionsalderen.
"Den slags virker. Tre årtiers arbejde med at få rettet op på diverse økonomiske incitamenter er helt centralt for, at Danmark i dag, sammenlignet med mange andre lande, er relativt godt rustet," skriver kommissionen, men påpeger samtidig, at reformerne ikke har virket for alle grupper.
"Derfor er der mennesker, vi ikke kan nå og udfordringer, vi ikke kan løse, uanset hvor meget vi flytter på ydelserne," konkluderer kommissionen og peger derfor på nødvendigheden af mere komplekse såkaldte andengenerationsreformer.
Kommissionens arbejde løber til og med 2022. Undervejs vil en række temaudspil blive præsenteret. De første anbefalinger vil komme inden udgangen af 2021, mens tre yderligere udspil forventes i løbet af 2022.
Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21
Emner: Beskæftigelsesindsats




































